Vrede borgere fra DR-klip demonstrerer igen

Når retssagen mod EBH-bank fortsætter tirsdag morgen, står borgerne fra den 'iscenesatte demonstration' klar igen.

Når retssagen om EBH Bank fortsætter tirsdag morgen, vil der atter stå en gruppe vrede borgere fra Fjerritslev ved retsbygningen i Hjørring. Det skriver politiken.dk.

Det er de selvsamme borgere, som for knap to uger siden skabte stort postyr i DR, da de optrådte i TV-Avisen som 'demonstranter' - mens de i virkeligheden var en del af en kommende dokumentar om finanskrisens konsekvenser. Demonstranterne var fragtet dertil af produktionsselskabet Larm Film, som var hyret af DR til at filme til en dokumentar om bankens krak , ligesom Larm Film også sørgede for skilte til demonstrationen. De blev også instrueret i, hvad de skulle gøre.

Nu vil borgerne have fokus tilbage på sagen:

- Vi har besluttet, at vi deltager ved retsmødet i morgen ved Hjørring Ret, så vi kan få opmærksomheden rettet mod vores sag igen, siger Gunnar Ottesen, pensionist og en af de vrede borgere, som ufrivilligt havnede midt i en mediestorm til politiken.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland