Wæhler klar mod FCM
Foto: Allan Storkborg
Anfører Kjetil Wæhler er blevet sin skade kvit, mens Patrick Kristensen gør comeback i AaB-truppen, når det lørdag eftermiddag gælder FC Midtjylland på Energi Nord Arena.
I søndagens kamp mod F.C. Nordsjælland pådrog han sig en forstrækning i baglåret. Men nu er han meldt klar til weekenden kamp.
Lørdag skal AaB forsøge at udbygge serien på foreløbig fire ubesejrede Superliga-kampe i træk. Cheftræner Kent Nielsen ser frem til opgaven.
- På papiret venter et møde mellem top og bund, men vi har en tro på, at vi kan gøre kampen til et tæt opgør.
- FC Midtjylland er en stærk modstander, som vi har respekt for. De er dygtige i kontrafasen og har meget energi, der gør deres offensiv meget levende, siger Kent Nielsen og tilføjer:
- Disse parametre skal vi matche og være på forkant med, og offensivt skal vi selv forsøge at bringe den kvalitet og kreativitet, som i de seneste tre kampe har resulteret i ni scoringer.
- Med seks spillerunder igen er det naturligt, at tingene tilspidses, men vores fokus er fortsat at toppræstere i den forestående kamp og så gøre regnskabet op i slutningen af maj, fastslår Kent Nielsen, der har udtaget følgende 19 navne til dysten mod FC Midtjylland:
1 Karim Zaza, 3 Kjetil Wæhler, 4 Lasse Nielsen, 5 Kenneth Emil Petersen, 7 Anders Due, 8 Rasmus Würtz, 9 Thomas Augustinussen, 10 Jeppe Curth, 11 Morten Duncan Rasmussen, 15 Dennis Marshall, 17 Chris Rolfe, 18 Lucas Andersen, 22 Nicolai Larsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 27 Patrick Kristensen, 28 Michael Lumb, 29 Nicklas Helenius, 30 Mathias Wichmann og 36 Daniel Christensen.
På skadeslisten har AaB Kayke, Henrik Dalsgaard, Jakob Ahlmann og Marcus Tracy