White Hawks missede gruppespilssejr

Frederikshavn White Hawks mistede 1. pladsen i allersidste øjbelik. Derfor skal de møde Herlev og ikke Rødovre i kvartfinalen. Aalborg Pirates tager i stedet imod Odense Bulldogs.

Først i overtiden sikrede Herning Blue Fox' sejren over EfB Ishockey. En sejr, der gav Herning 1. pladsen og rykkede Frederikshavn White Hawks ned på 2. pladsen.

Kort efter kampene blev der valgt modstandere til kvartfinalerne. Herning valgte som førstevælger Rødovre. Frederikshavn White Hawks måtte i stedet tage til takke med Herlev, der endte nummer otte i grundspillet, men som Frederikshavn tabte tre ud af fem gruppespilskampe til.

- Vi havde Rødovre som vores førsteprioritet, og derefter var vi enige om at vælge Herlev, siger assistenttrræner Mike Grey til Kanalfrederikshavn.dk.

Aalborg Pirates tabte deres første kamp uden Martin Karlsson som træner med 4-1. De endte alligevel nummer tre i gruppen og valgte rækkens nummer fem, Odense Bulldogs, som deres modstander i Playoffs.

Slutspillet starter den 1. marts.S


Seneste nyt

fra Nordjylland