White Hawks sætter lokalmedie i skammekrogen

I Frederikshavn er der opstået en strid mellem byens ishockeyklub, Frederikshavn White Hawks og Kanal Frederikshavn.

Kanal Frederikshavn er et af de medier, der følger Frederikshavn White Hawks tættest, men efter hjemmekampen mod lokalrivalerne fra Aalborg Pirates lørdag havde spillere og trænere fået at vide, at de ikke måtte tale med de lokale medie.

- Hverken spillere, trænere eller holdleder må udtale sig til Kanal Frederikshavn, forklarer Peter Conradsen, der er formand i Frederikshavn White Hawks til Kanal Frederikshavn efterfølgende.

Striden mellem de to parter blev grundlagt af et indslag, som TV2/Nord bragte den 30. december. Her kritiserede chefredaktør på Kanal Frederikshavn, Michael Frederiksen ishockeyklubbens beslutning om at fyre klublegenden Mike Grey.

- Jeg synes, de seneste dage viser, at White Hawks også har et kommunikationsproblem, men vi fortsætter

naturligvis vores engagerede dækning af byens sportslige flagskib,

siger Michael Frederiksen.

I TV2/Nords indslag kunne man allerede fornemme, at stemningen mellem de to parter var på kogepunktet. Her var Frederikshavn White Hawks skarp i tonen over for det lokale medies kritik.

- Kanal Frederikshavn er altid så bagkloge. Så vidt jeg ved, har de ingen uddannede sportsjournalister, så det vil jeg ikke kommentere yderligere på, siger direktør i Elite Nord A/S, Henrik Andersen.

Efterfølgende har Frederikshavn White Hawks meldt ud, at spillere, trænere og holdleder nu er udstyret med en mundkurv, når Kanal Frederikshavn henvender sig.


Seneste nyt

fra Nordjylland