White Hawks sendte Pirates ud

Høgene vandt 4-3 på egen is, og er dermed videre med fire sejre mod piraternes ene.

Med de store økonomiske problemer i bagagen tog Aalborg Pirates søndag til Frederikshavn, hvor den femte kvartfinalekamp ventede. Frederikshavn White Hawks havde vundet tre af de fire første opgør, og kunne med en sejr spille sig videre til semifinalekampene.

White Hawks så ud til at gøre kort proces, da de i løbet af de to første perioder bragte sig foran 3-0, men Aalborg Pirates leverede et imponerede comeback i tredje periode, hvor det til sidst lykkedes Vaskivuo at udligne til 3-3 og fremtvang dermed en fjerde periode.

Her trak White Hawks det længste strå, og Aalborg Pirates' sæson er dermed endeligt slut. Spørgsmålet er så, om klubben får samlet penge nok til endnu en sæson i landets bedste ishockeyrække.

Frederikshavn White Hawks er til gengæld sikret minimum fire kampe mere. Mandag bringer vi i Nordjylland LIVE en længere reportage fra søndagens skæbnekamp.


Seneste nyt

fra Nordjylland