En ny ishockeyklub, Operators Hockey Club, har set dagens lys. Spillerne har een ting til fælles. De er veteraner, altså tidligere eller nuværende soldater, der har været udsendt i krig. De kommer med vidt forskellige oplevelser. På isen genfinder de fællesskabet fra soldatertiden, og det gælder om at være hurtig og skarp, lidt som når man er i krig. Der er ikke tid til at tænke på andet end spillet, og det frirum nyder Mads Vejby, der har PTSD efter at være ramt af en vejsidebombe.