Mie Ø. Nielsen før indledende heat: Vandet føles dejligt

Mie Ø. Nielsen svømmer søndag indledende heat i favoritdisciplinen 100 meter ryg - lørdag varmede hun op med en stafet for Danmark.

RIO: Mie Ø. Nielsens deltagelse i lørdagens stafet - fire gange 100 meter fri - var nærmest bare opvarmning til 100 meter ryg, som starter søndag med indledende heats for Mie Ø. Nielsen. 

For selvom Danmark sluttede på en samlet 12. plads i lørdagens stafet og som forventet ikke gik i finalen, var det vigtigt for Mie Ø. Nielsen at afprøve det olympiske bassin. 

Det sagde hun umiddelbart, efter hun kom op fra vandet. 

- Vandet er super dejligt. Det føles godt, ligesom alle andre bassiner gør, så nu må vi se, hvad det bliver til, siger hun til TV2 Nord.

Hvad  kan du bruge det her løb til? 

- Man kommer igennem systemerne, og man lærer, hvornår man skal være der, og hvordan det foregår, og hvor varmt der er rundt omkring.

- Man mærker, hvordan poolen føles, og hvordan hele atmosfæren er, så det er ligesom bare det, man hurtigt skal igennem, slutter hun. 

Mie Ø. Nielsen svømmer indledende heats i 100 meter ryg omkring klokken 13.30 brasilansk tid - svarende til 18.30 dansk tid. Hun er en af de absolutte medaljefavoritter i disciplinen. 

Semifinaler og finalen afvikles mandag.

Kom endnu tættere på OL. Tag med TV2 Nord til Rio ved at tilføje os på Snapchat. Vores brugernavn er "tv2nord"


Seneste nyt

fra Nordjylland