SENESTE NYT:

Fejring i Hobro: OL-rytter er hjemme igen

Dressurrytteren Carina Cassøe Krüth er vendt hjem til Hobro – og søndag aften blev hun fejret af venner og familie.

Den nordjyske dressurrytter Carina Cassøe Krüth fik sig lidt af en velkomst, da hun søndag kom hjem fra OL i Tokyo. 

Ved gården i Hobro stod en stor flok venner og familie klar for at fejre OL-debutanten, som endte på en 7. plads til OL med hesten ”Danse”.

- Det er så dejligt. Jeg havde en lille formodning om, at der skulle ske et eller andet, og det er bare megadejligt at se alle. Jeg har næsten været væk i en måned, så jeg er virkelig taknemmelig for, at min mand har stablet det her på benene, for jeg har bare savnet dem alle sammen, siger Carina Cassøe Krüth.

Måtte se med fra Danmark

Det blev ikke til en medalje for den nordjyske dressurrytter, men hun red alligevel over al forventning til det, der var hendes første OL. Udover syvendepladsen i den individuelle konkurrence, så fik hun også en fjerdeplads i holdfinalen.

Hendes mand, Casper Cassøe Krüth, måtte dog se med fra fjernsynet i Danmark, for på grund af coronarestriktioner kunne han ikke være med i Tokyo.

- Det har været rigtig mærkeligt, for jeg er jo altid med. Efter første dag blev det lidt bedre med nerverne, men lige først var jeg eddermame nervøs, siger han med et grin.

Ingen planer om ferie

OL i Tokyo har for Carina Cassøe Krüth været en fantastisk oplevelse, også selvom det i år blev et noget anderledes OL i kraft af coronapandemien.

- Det har været fuldstændig fantastisk. Jeg har jo ikke redet til OL tidligere, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Jeg er med på, at der er nogen af mine kollegaer, der mener, at det har været et lidt amputeret OL, men det er ikke noget, jeg har tænkt over, siger hun og tilføjer:

- De har selvfølgelig været meget restriktive, og der har været restriktioner, men det har været til at følge med i, og jeg har ikke følt mig utryg eller bange på nogen måde. Jeg har bare nydt det, for det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse.

Se indslag fra søndagens fejring af OL-rytteren:

OL-feberen har ramt Danmark. I dag ekskalerede det, da Anne-Marie Rindom sejlede sig til Danmarks første guldmedalje i Tokyo. Et andet sted, OL-præstationer bliver fejret, er i Hobro. Her er den nordjyske dressur-rytter Carina Cassøe Krüth netop hjemvendt efter at have redet sit første OL.

Selvom OL nu er overstået, så er der ingen planer om ferie for dressurrytteren, for hestene skal passes, og den næste konkurrence venter også lige rundt om hjørnet:

- Nu skal jeg hjem og lande lidt, og så har jeg en flok heste, som skal holdes i gang. Nu skal de til at lave noget mere. Jeg skal ikke holde ferie, for jeg har holdt rigeligt ferie i Tokyo, hvor jeg har kunne hygge mig med bare en enkelt hest. Nu skal der gang i butikken igen, og så kommer der jo et World Cup i oktober i Herning, og det er mit næste mål med ”Danse”, at ride på hjemmebane, det glæder jeg mig helt vildt til. 

Venus Venue

play Twerking og debat sætter fokus på køn, krop og ligestilling

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Natur app i Aalborg

play Ny app skal lokke børn og voksne ud i naturen

Venus Venue

play Twerking og debat sætter fokus på køn, krop og ligestilling

Lone Jensen PFOS-forurening

play Ingen fortalte Lone, at hun er nabo til sundhedsskadelige PFOS-stoffer

Havnegade Run

play "Danmarks mindste motionsløb" afholdt på havnen i Nørresundby

Til forsiden

Til forsiden