Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

OL-Fie om barndommen i Hobro: - Jeg var ikke til at trække hjem fra roklubben

Foto: Privatfoto

Her ses Fie Udby Erichsen som barn. Hun har tidligere vundet en OL-sølvmedalje.

36-årige Fie Udby Erichsen konkurrerer nu i sit tredje OL, men bag den hårde fysik som en af Danmarks stærkeste kvindelige roere, gemmer der sig et rendyrket familiemenneske.

Rettelse: OL 2021

TV2 Nord har stillet de danske OL-deltagere med nordjysk tilknytning de samme 10 spørgsmål, så vi kan lære dem lidt bedre at kende, inden vi sætter os foran skærmen og hepper på dem. Spørgsmålene handler både om deres sport og hvem de er som mennesker.

1. Hvor er du vokset op?

- Jeg er født og vokset op i Hobro.

2. Hvem består din nærmeste familie af?

- Jeg er gift og har en søn, men jeg synes også, at mine forældre, svigerforældre og min storebror og hans familie, mine niecer og nevøer er mine nærmeste. Da min mand og jeg boede i København i otte år, boede vi sammen med min storebrors familie. Så flyttede vi tilbage til Hobro og flyttede ind i mit barndomshjem, hvorefter mine forældre byggede et hus ved siden af. Så min familie betyder alt.

En noget yngre Fie Udby Erichsen med sin mor, far og storebror. Foto: Privatfoto

3. Hvornår begyndte du på din sport?

Efter OL i 1996, hvor guldfireren vandt den første OL-guldmedalje. Det hørte jeg i radioen på vej til Skagen på sommerferie med mine forældre og storebror. Og der blev jeg begejstret for det, og så sagde mine forældre ”det kan du jo gøre i Hobro”, og så startede jeg til roning efter sommerferien.

Da Danmark vandt guld i 1996 ved OL i Atlanta i 1996, vækkede det Fie Udby Erichsens interesse for roning. Foto: Niclas Hammarstrøm/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

4. Hvorfor er din sportsgren så fed at dyrke?

- Fordi det er udenfor og på vandet. Der er en god blanding mellem teknik og styrke, så du kan ikke bare være stærk, du skal også have teknikken. Det er dét, der fascinerer mig. Du kommer aldrig til at gøre det perfekt, der er altid noget, du kan forbedre. Det er megahårdt, men det er også det, der gør det fedt.

Fie Udby Erichsen og Johanne Thomsen fra Holstebro vandt i 2000 bronze ved juniorverdensmesterskabet, der blev afholdt i Zagreb. Foto: Privatfoto

5. Hvem udover dig selv har størst andel i, at du er nået så langt med din sport som du er?

- Det er helt sikkert mine forældre og de trænere, jeg har haft undervejs, som har troet på mig. De allerførste trænere jeg havde i Hobro Roklub - Torben Lund og Carsten Urenholdt - havde de ikke introduceret mig for roning på konkurrenceplan, så havde jeg ikke været her, hvor jeg er i dag. 

- Jeg havde lyst til at være nede i roklubben hele tiden. Mine forældre skulle trække mig hjem hver dag, ellers sad jeg der 24/7. Så kørte jeg derned, når jeg fik fri fra skole og kørte hjem så sent, jeg kunne få lov til det. For miljøet var sjovt, og vi hyggede os.

6. Hvad er dit yndlingssted i Nordjylland?

Det er Mariager Fjord. Der er ikke så meget at rafle om der. Især hvis jeg er der en sommerdag om morgenen, og der er blikstille vand, og det kun er mig, fordi ingen er stået op endnu. De store bakker fra top til bund sammen med skoven – der er så stor variation i det. Så det er bare et skønt og dejligt sted. 

- Er du helt inde ved Hobro, så er der by, tager du lidt længere ud, så er der Bramslev bakker, og ovre på den anden side er der skov. Så der er lidt af det hele, siger Fie Udby Erichsen om sit yndlingssted. Foto: Mariager Fjord Guiden

7. Hvad laver du helst, når du ikke dyrker din sport?

- Så er jeg sammen med min familie og laver det, de nu laver. Er det min mand, så vil han gerne ud at fiske, og så tager jeg med. Mine forældre – sidder de og ser fjernsyn, så er det det, jeg gør. Eller spiser aftensmad med min bedstemor. Det er bare samværet med familien, der betyder noget.

Blå bog

Navn: Fie Udby Erichsen.


Alder: 36 år.


Klub: Har været medlem af Hobro Roklub siden hun var 11 år gammel.


Meritter: Hun debuterede på landsholdet i 2005, og hendes bedste internationale resultater var inden OL 2012 en tredjeplads ved EM i 2011 samt en fjerdeplads ved VM i 2008. Ved OL i London i 2012 vandt hun sølv i singlesculler. Har også fået en femteplads ved VM i 2018.


Sociale medier: Fie Udby har i skrivende stund 773 følgere på Instagram og knap 3000 følgere på Facebook.


Fie Udby Erichsen stiller i år op i kategorien toer uden styrmand sammen med Lærke Berg Rasmussen. Deres første heat er natten til lørdag 24/7 klokken 02.40. Den kan ses på Discovery+ og Eurosport Player.

8. Hvis du kunne forbedre verden på ét punkt, hvad ville det så være?

- Man skal jo ikke bare forbedre verden på et punkt; det er dét, der er lidt problematisk. Men som det er lige nu, så ville jeg fjerne Covid-19 for at gøre verden til et bedre sted igen. 

- Det, jeg allermest ville forbedre, er nok, at japanerne kunne nyde OL, som vi atleter nyder det. Jeg synes, det er så synd for det japanske folk, at de har brugt så mange penge og forgældet sig, og så får de ikke noget igen. Man mærker deres kærlighed alle steder. Men man kan simpelthen ikke få lov til at give tilbage, fordi restriktionerne gør, at vi bliver holdt på afstand af dem. Så man kan ikke vise taknemmelighed over, at de har gjort et kæmpe stykke arbejde og alt bare klapper.

- Vi havde et pressemøde og skypemøder med nogle børn på vores træningslejr. Og da vi skulle afsted, så var vi jo nærmest helte. De stod med danske flag og vinkede og heppede, da vi kørte igennem byen. Og vi kunne ikke give igen, fordi vi skulle holde afstand.

9. Hvad har været det bedste og værste ved corona-epidemien?

- Det værste har været alle de mennesker, der har været isolerede og ensomme, og ikke har kunnet få den kontakt med andre mennesker, de har brug for. Og det bedste har for mig været, at min hverdag har kunnet køre videre. Roning er på vandet, så det er der ikke de store corona-restriktioner i. 

10. Hvad kunne du godt tænke dig at lave, når din sportskarriere er slut?

- Det, der står mit hjerte allernærest, er unge mennesker og sport. At få dem til at have det sjovt og udvikle sig. Jeg kommer i hvert fald til at være indenfor sportens verden. Men man ved jo aldrig. Man ved jo ikke, hvor verden tager én hen.

TV2 Nord besøgte Fie Udby Erichsens familie, da der fredag var åbningsceremoni - se indslaget her:


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet

Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner for en liter.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.