Livet har ikke altid været lykkeligt for Randi Pagh fra serien Opgangen. Barndommen og teenageårene var præget af vold, flere uger som hjemløs og et stort afsavn til hendes mor.
Når Randi Pagh taler om sin opvækst, er det med alvor i stemmen og et fast blik. Hun bruger ord som "kaos", "tumult" og "trist", når hun mindes barndommen og de tidlige teenageår.
Randi Pagh, der lige nu er aktuel i TV2 Nords serie Opgangen, er opvokset i Aarhus med sin far, stedmor og to halvsøskende. Et barndomshjem, hvor omsorg var skiftet ud med vold og svigt.
Det var svært for Randi Pagh at finde venner og koncentrere sig om skolen, når afsavnet til hendes mor var så stort, at hendes mave hver dag slog knuder.
Randi Pagh fandt tryghed i at forestille sig, at hun måske en dag selv ville opleve et familieforhold på samme måde som klassekammeraternes.
- Jeg var en meget stille pige dengang, og når jeg forsøgte at gribe ud til nogle voksne, som jeg stolede på, følte jeg aldrig helt, at jeg fik den hjælp, jeg havde brug for. Der var ikke rigtig nogen, der troede på de ting, jeg sagde. Jeg har bare haft en trist barndom og en hård skolegang, siger Randi Pagh.
Sov alene på legepladser
Efter mange ensomme barndomsår stak Randi Pagh af hjemmefra med et ønske om at komme væk fra det triste miljø, hun færdes i.
Det kunne jo være, at der var noget, som var bedre.
I to uger levede den 15-årige Randi Pagh som hjemløs, uden der var nogen, som fandt hende.
I to uger sov jeg på gader, stræder og legepladser og lånte en sofa der, hvor jeg lige kunne.
- Jeg tænkte en dag, at nu gad jeg fandme ikke hjem fra skole, for nu gad jeg ikke at blive ved med at leve i det længere. I to uger sov jeg på gader, stræder og legepladser og lånte en sofa der, hvor jeg lige kunne. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at komme hjem, siger Randi Pagh.
En mor, der føltes fremmed
Randi Paghs oprør gav pote, og efter hun blev fundet på åben gade, blev hun bragt op til sin mor i Aalborg.
Moren, som hun havde savnet så inderligt, men som pludselig føltes helt fremmed for hende.
Da jeg så min mor, syntes jeg ikke rigtig, jeg kendte hende.
Randi Pagh skulle forholde til sig til en ny virkelighed, og det var ikke nemt.
- Da jeg så min mor, syntes jeg ikke rigtig, at jeg kendte hende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke, mene og føle. Mine to mindre søskende boede også ved min mor, og dem havde jeg heller ikke set noget til. Det hele var ret overvældende, siger Randi Pagh.
Ung alenemor
Som 21-årig blev Randi Pagh gravid, og for første gang skulle hun indstille sig på at være noget for nogen.
Rollen som mor medførte et voksent ansvar, som hun havde påtaget sig fra barnsben, men hun havde aldrig selv mærket den kærlighed, som hun ønskede at give videre til sin datter.
Faderen til barnet ønskede ikke at bidrage til forældreskabet, og igen mærkede Randi Pagh den velkendte følelse af ensomhed.
I Randi Paghs barndom havde stabilitet ikke været noget, man praktiserede, og hendes rodløshed gjorde, at hun begyndte på utallige uddannelser og boede forskellige steder med sin datter.
- Det at være mor har været en opgave, jeg har taget mig af hundrede procent alene. Jeg var ung og havde ikke rigtig nogle positive ting med i bagagen, som jeg kunne bruge til at udvikle mig, siger Randi Pagh.
Randi Paghs mor forsøgte at give hende opbakning i det omfang, hun kunne overskue, og deltog også, da Randi Paghs datter kom til verden.
En verden, som Randi Pagh ville vise sin datter, også kunne være god.
- Min mor var den eneste, jeg havde dengang, siger Randi Pagh.
Det at være mor har været en opgave, jeg har taget mig af hundrede procent alene.
Et nyt liv med ambitioner
Som ung alenemor voksede Randi Pagh med opgaven og fik efterfølgende to børn. Da hun gav dem livet, havde roen sænket sig, og Randi Pagh havde, uden mange ressourcer, formået at skabe en stabil hverdag, som hun i dag nyder at være i.
- Selvom det kan være hårdt at være alene med ansvaret, især med børn, som lider af diabetes og autisme, så har jeg nogenlunde styr på mit liv, og jeg er glad for det liv, jeg lever i dag, siger Randi Pagh og fortsætter:
- Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg har nogle ambitioner og fremtidsplaner, som jeg stræber efter, siger hun.
OPGANGEN
Hver femte nordjyde bor i en opgang, og især i Aalborg kommer indbyggerne hinanden ved - her bor 82.000 personer i et etagebyggeri.
Paradoksalt nok har bysociologien vist, at jo tættere, folk bor på hinanden, jo mere social distance er der, fortæller Anja Jørgensen, der er professor i bysociologi ved Aalborg Universitet.
I et nyt eksperiment sætter TV2 Nord naboer i to opgange sammen. Formålet er at finde ud af, om de har noget tilfælles, og om der er grobund for et endnu bedre naboskab.
- Jeg synes, det er godt gået, at jeg turde deltage
39- årige Randi Pagh er en af de fem deltagere i TV2 Nords nye serie Opgangen. Serien er et eksperiment, hvor de fysiske mure mellem mennesker i samme opgang nedbrydes for at skabe rammerne til, at nye relationer kan opstå.
I eksperimentet mødes naboer i samme opgang for at finde ud af, om de har mere tilfælles, end de tror.
Randi Pagh kan selv relatere til, at man ikke taler med sine naboer, og hun ville derfor gerne lære sine naboer at kende. Den beslutning har ført til en af de mest positive oplevelser i hendes liv.
Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet noget, der har haft så positiv indvirkning på mig.
- Jeg har oplevet mange ting i mig liv, som ikke altid har været lige positive. Jeg synes, det er godt gået, at jeg turde deltage. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet noget, der har haft så positiv indvirkning på mig, siger Randi Pagh.
Ræk ud, hvis du har brug for hjælp
Når Randi Pagh tænker tilbage på alt det, hun har været igennem, ville hun ønske, hun havde haft mere mod på at bede om hjælp.
- Hvis man står i en svær situation, ligesom jeg har gjort, så skal man ikke være bange for at bede om hjælp og række ud, siger Randi Pagh, som nu er glad for hendes mere positive liv.
Hvis Randi Pagh ikke havde oplevet de ting og det svigt, hun har været udsat for, er hun overbevist om, at hun ikke havde været så selvstændig, som hun er i dag.
Hvis man står i en svær situation, ligesom jeg har gjort, så skal man ikke være bange for at bede om hjælp og række ud.
Randi Pagh har formået, uden den store opbakning, at give hendes børn det modsatte af, hvad hun selv har fået, og det er hun stolt af.
Se snigpremieren på femte og sidste afsnit af Opgangen herunder.