Læs hele TV2 Nords livedækning fra retssagen mod brand-tiltalt
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
En 34-årig mand er tiltalt for ikke mindre end 33 tilfælde af ildspåsættelse.
Tredje retsdag sagen om de mange brande i Fjerritslev-området er i gang. Følg med i live-bloggen her.
Retten er sat 8.30 til den tredje retsdag i Retten i Hjørring i sagen om de mange brande i Fjerritslev. En 34-årig tidligere brandmand er på anklagebænken - tiltalt for 33 tilfælde af brandstiftelse.
De 32 forhold i anklageskriftet er efter straffelovens paragraf 181 om ildspåsættelse efter skærpende omstændigheder. Et enkelt tiltaleforhold er efter straffelovens paragraf 180, der handler om at påsætte en brand, velvidende, at det kan koste menneskeliv.
Forbrydelser begået efter straffelovens paragraf 181, stk. 3 har en straframme på op til 10 år mens forbrydelser efter paragraf 180 – det man kalder kvalificeret brandstiftelse – har en strafferamme op til livstid.
Den 34-årige risikerer dermed en forvaringsdom, der er straffelovens strengeste straf og tilkendes folk, man anser for at være særligt farlige.
Ved de tidligere retsmøder har den tiltalte fortalt, at han i perioden, hvor de mange brande er opstået, drak meget. Han har tidligere svaret, at han i flere tilfælde ikke kan huske, hvad der er skete på de pågældende dage på grund af beruselse.
Også i dagens afhøring af manden svarer han mange gange 'det ved jeg ikke'.
Der er indkaldt 40 vidner, og dagen er startet med indkaldelse af en af dem, der har lidt økonomisk tab efter, der var ild i hans lade med halm.
Henter liveblog indlæg…
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørgsmål
Svar
Spørgsmål
Svar
Her kan du se en oversigt over, hvor brandene fandt sted.