Nordjyllands Politi: To brandstiftere kan være på spil

Nordjyllands Politi har en teori om, at der står to forskellige gerningsmænd bag de mange brande i Fjerritslev området.

Hele syv brande har der været i Fjerritslev området inden for den seneste måned. Politiet formoder, at seks af dem har været påsat. 

Alene torsdag aften var der to påsatte brande. Den ene var en brand i en stråtækt ejendom på Grønnestrandvej i Fjerritslev, der bruges som sommerhus og den anden var et halmoplag på en mark på Nørtorupvej ved Ålborgvej øst for Fjerritslev.

Og netop at det er to forskellige områder og to forskellige ting der er sat ild til, får Nordjyllands Politi til at se på, at der kan være tale om to forskellige gerningsmænd.

- Vi kører flere efterforskningsspor i denne her sammenhæng, og har også flere teorier på området. Vi er inde og se på, om det er samme gerningsmand, der laver brandene både i sommerhusene og i de her rundballer, eller om det er to forskellige gerningsmænd, siger Politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Stig Lundbo.

- Det er den måde ilden er opstået på, der giver også en teori om, at der er tale om to forskellige gerningsmænd, siger Stig Lundbo.

Vagtchefen understreger dog også, at de ikke har nogle konkrete spor at gå efter

- Umiddelbart har vi ikke noget konkret at gå efter. Vi har afprøvet nogle forskellige personer her i området, men det har ikke givet nogen yderlige efterforsknings skridt, som peger på en bestemt person. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland