Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

SF vil forbyde slam som gødning - landmand bakker op

Spildevandsslam som gødning kan være fortid på de nordjyske marker. I hvert fald, hvis det står til SF, som foreslår et totalforbud på grund af de farlige PFAS-stoffer. - Og der er opbakning fra landbruget.

SF foreslår - som et værn mod spredningen af PFAS - at forbyde brugen af spildevandsslam som gødning.

Mange danske marker bliver gødet med spildevandsslam. Men det kan snart være slut. For SF foreslår lørdag et totalforbud.

- PFAS er nogle af de farligste stoffer, man kan spore i vores grundvand nu, og det bliver vi nødt til at agere på, siger Theresa Berg Andersen. 

På partiets landsmøde i Kolding, er forslaget en del af et større miljøudspil.

Formand Pia Olsen Dyhr på talerstolen til landsmødet. Foto: Claus Fisker Ritzau/Scanpix

Landmand positiv

I Aars møder forslaget umiddelbart opbakning hos næstformanden i landbrugsorganisationen Agri Nord.

- Jamen for os at se, hvis der er det mindste tvivl om, at spildevandsslam indeholder de her stoffer, så skal det ikke ud på landbrugets marker, siger Henrik Dalgaard Christensen, som også sidder i Vesthimmerlands byråd for De Konservative.

Gødning med spildevandsslam er udbredt, fordi den er billig og i mange tilfælde gratis. Men det kan blive dyrt for miljø, drikkevand og sundhed, da flere analyser viser, der er fundet PFAS i slammet. 

Det estimeres, at cirka fem procent af landbruget modtager spildevandsslam, oplyser Miljøstyrelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lever af fødevaresikkerhed

Flere kommuner som eksempelvis Morsø har i forvejen forbudt spildevandsslam på marker. SF foreslår nu et nationalt forbud for at beskytte drikkevandet.

- Det findes jo alle mulige steder, så vi er nødt til at slå ned, hvor det er, siger Theresa Berg Andersen (SF).

- Men vi er også klar på at indskrænke det, så det primært er der, hvor man henter drikkevand op, at landmændene ikke kan sprøjte.

Stofferne, der kaldes evighedskemikalier, er mistænkte for at være blandt andet hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Spildevandsslam

  • Spildevandsslam opstår på alle renseanlæg som et restprodukt fra renseprocessen.

  • 65 procent af slammet bliver i dag anvendt som gødning på marker.

  • 11 procent komposteres eller på anden vis genanvendes. Begge dele sker efter, at slammet er blevet behandlet på renseanlægget.

  • Spildevandsslam med for meget PFAS skal bortskaffes på anden vis end udbringning på marker. Det kan for eksempel være ved forbrænding.

Læs mere om spildevandsslam og PFAS fra Miljøstyrelsen her.

Miljøstyrelsen arbejder lige nu med en grænseværdi, men ifølge SF bør brug af slammet standes, indtil det kan renses 100 procent for evighedskemikalierne.

Henrik Dalgaard Christensen er ikke afvisende for, at landbruget selv griber ind.

- For os at se, så skal det spildevandsslam ikke ud på markerne. Vi lever af fødevaresikkerhed og sporbarhed. Og det er jo det, vi har slået os op på som stort eksportland.

Hvad med spildevandet, der løber ud i fjorden. Jeg synes, det her skal analyseres til bunds

Henrik Dalgaard Christensen, næstformand i Agri Nord

Spildevandsslam kan erstattes af kunstgødning og husdyrgødning (gylle og ajle) eller andre gødningsprodukter, hvis den enkelte landmand ikke kan skaffe tilstrækkeligt med spildevandsslam. 

Rensning af spildevandsslam kan eksempelvis ske ved kemisk rens, hvilket i forvejen bruges på enkelte spildevandsanlæg i Danmark.

Ifølge Danva, sammenslutningen af vandværker, er der nye grænseværdier på vej.

Derfor er PFAS farligt

  • PFAS (Per- og polyfluoralkyl stoffer) er en samlebetegnelse for flere tusinde fluorholdige stoffer. Fælles for stofferne er, at de enten i sig selv er svært nedbrydelige, eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer.

  • PFAS-forbindelserne er uønskede i miljøet, fordi de er svært nedbrydelige, fordi de ophobes i fødekæden og fordi de er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande

  • Man ved blandt andet at stofferne kan svække vaccinerespons, skade det ufødte barn, give lever effekter og derudover er de under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Kilde: Miljøstyrelsen


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- En forlængelse med Mathias er bestemt ikke noget, vi har taget for givet, for der har været og er stadig masser af interesse for ham, men vi ser hans tilsagn som et massivt statement om, at vi har store sportslige ambitioner og ønsker at beholde vores bedste spillere så længe som muligt, fastslår James Gow, der er sportsdirektør ved AaB.

Mathias Jørgensen kom til AaB for under et år siden, da han blev købt fri fra sin kontrakt med Esbjerg fB. Og siden da har det været en succes at have ham på holdet.

Han blev i sommeren udnævnt til anfører for AaB.

- Forlængelsen er også et udtryk for, at vi har et miljø, hvor en spiller som Mathias føler sig hjemme og ønsker at være en del af. Mathias er en excellent anfører og leder, der samtidig selv præsterer på et topniveau, og at han er parat til fortsat at fighte og levere for AaB og Aalborg, er et boost for hele klubben og vores selvforståelse, konstaterer James Gow.

Mathias Jørgensen glæder sig over at have tilføjet endnu et år til sin aftale:

- Da muligheden for en forlængelse opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville, og jeg er superglad og stolt over at kunne forlænge min aftale med AaB.

- Jeg har snart været her i et år, og det har været et fuldstændig fantastisk år for mig. Dengang tænkte jeg, at det var et ”match made in heaven”, og det synes jeg, at det har været lige siden. Jeg har det dejligt både på banen og uden for banen her i Aalborg. Jeg sætter pris på min hverdag i klubben og de personligheder, der omgiver mig, så jeg ser meget frem til endnu mere tid i AaB-trøjen, siger Mathias Jørgensen


Markante kvinder bliver hyldet ved busstoppestedet

Foto: Lisbet Christensen

Jens-Christian Hansen er formidlingschef ved Vendstssel Historiske Museum. Her står han ved siden af Nanny Faye, der var forstander på Hjørring Pigeskole, der senere blev til Hjørring Private Realskole.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvorfor står der pludseligt syv kvinder i aluminium ved et busstoppested. Det undrer folk sig over, når de kommer forbi Nørregade i Hjørring.

Det kan være virkeligt kedeligt at vente på en bus, men i Hjørring kan ventetiden nu fordrives med et museumsbesøg.

- Så bliver det mere interessant at vente på bussen, for man undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle kvinder, der pludseligt står her, siger Jens-Christian Hansen, der formidlingschef hos Vendsyssel Historiske Museum.

Hjørring Kommune vil gerne give bustoppestederne noget lokalhistorisk identitet. Derfor har de bedt Vendsyssel Historiske Museum om at lave en udstilling ved bustoppestedet i Nørregade.

Museet har en udstilling med markante kvinder, og derfor var det nærliggende at trække den fortælling ud på gaden. De syv kvindelige aluminiumsfigurer er alle udstyret med QR-koder. Dem kan man scanne med sin telefon og på den måde læse mere om de historiske kvinder og få stillet sin nysgerrighed.

- Nu bringer vi det udenfor museets rammer. Kvinderne kommer ud i byrummet. Mange af dem har sat et aftryk på historien, men navnene er måske ved at være lidt glemt, siger Jens-Christian Hansen.

Fiskerkonen fik hjælp af Dronningen

En af kvinderne ved bustoppestedet er fiskerkonen Magrehte Gaadsbo, der blev født i 1828. Hun mistede både sin mand og en søn på havet.

I 1878 forliste to sejljoller ud for Lilleheden. Selvom strandfogeden straks red til Nørre Tornby, hvor han alarmerede redningsbåden, nåede redningsfolkene ikke frem i tide. Der var seks fiskere i jollerne, og de fem af dem druknede – heriblandt Thomas Pedersen Gaardbo, Margrethe Gaardbo mand. Først to år og ni måneder efter drev hans lig i land ved Uggerby.

Fiskerkonen Margrethe Gaardbo skrev til Dronning Louise og bad om hjælp. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

De lokale fiskere havde i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at oprette en redningsstation I Hirsthals. Margrethe samlede underskrifter ind blandt fiskerkonerne. Hun skrev et brev direkte til Dronning Louise, hvor hun forklarede den frygt konerne levede i, fordi de ingen redningsbåd havde. Der gjorde indtryk, og så fik Hirtshals sin redningsbåd. Den dag i dag er redningsbåden i Hirtshals opkaldt efter Magrehte Gaardbo.

- Det har reddet liv, og det gør det forsat, siger Jens-Christian Hansen

Mindesten for mænd - og en kvinde

I Hjørring er der kommet fokus på kvindernes indflydelse på lokalhistorien. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring står der en række mindesten sat for historiske personerne. Alle sammen mænd. Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik fotograf Kirstine Lund (1952-1948) som den første kvinde en sten i parken.

- Det er fantastisk, at man langt om længe også kan få en markering af, at der også er kvinder, der kan sætte gang i noget, sagde Karin Møller Larsen, der er formand for Soroptimist International Hjørring ved den lejlighed. Soroptimisterne er et internationalt netværk af erhvervskvinder, der har taget initiativet til at få en mindesten for en kvinde.

De syv kvinder er:

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Ved samme anledning sagde kulturminister Jakob- Engel Schmidt (M), at han er parat til at afsætte op til 50 millioner kroner til at finansiere statuer af berømte danske kvinder. En undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, viste at kun 31 uf af 321 statuer i de danske kommuner er af kvinder.

- Går man igennem København, er der jo flere statuer af fabeldyr og heste, end der er kvinder, sagde kulturministeren til DR.

Senere på året vil Vendsyssel Historiske Museum lave en byvandring med fokus på lokale historiske kvinder.

- De er meget meget spændende, også fordi man stadig kan se de aftryk, de har efterladt sig i byrummet, siger formidlingschefen.


Molslinjen har budt ind på Læsøfærgen: Det skal der ske nu

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

'Kom bar du, kom bar du, kom bar du.'

Ja, de fleste danskere synger nok den velkendte linje inde i hovedet, når de læser den.

Normalt er det på færgeovergangene mellem Jylland og Sjælland, de fleste hører sangen, men nu kan det altså måske blive en realitet på overgangen fra Frederikshavn til Læsø.

Ny færge eller ej?

Diskussionerne om en ny færge til Læsø har stået på i årevis, og i juni 2023 var man i Færgeudvalget enige om specifikationerne til en ny færge. En investering på omkring 300 millioner kroner og den største investering nogensinde på Læsø.

Men måske skal kommunen slet ikke selv købe den nye færge alligevel. Den beslutning blev nemlig sat på pause i januar 2024, da der opstod en mulighed for, at en anden aktør kunne stå for færgedriften til og fra Læsø.

Siden blev der lavet et europæisk udbud i tæt samarbejde med Transportministeriet, og nu er fristen for at afgive bud overskredet.

Og der er altså kommet et bud, som er fra Molslinjen.

- Vi holdt møde med dem torsdag, hvor vi drøftede, hvad deres bud indeholder, og gennemgik det, så vi og de kunne få nogle uddybninger, forklarer borgmester på Læsø Tobias Birch Johansen (V).

- Derudover ville vi også have en fornemmelse af, om selskabet kun havde kommercielle interesser, og kun tænkte på at tjene penge. Det var dog slet ikke det, vi blev mødt af. Vi blev præsenteret for en serviceplan, der tænkte på både gæsterne og borgerne, tilføjer han.

Det skal der ske nu

Borgmesteren forklarer, at begge parter nu skal kigge tingene igennem og eventuelt holde flere møder. Efterfølgende skal færgeudvalget præsentere det hele for kommunalbestyrelsen, som skal kigge buddet igennem.

- Jeg håber virkelig og satser på, at alt er klar til en gang i februar, så vi kan præsentere det for kommunalbestyrelsen der. Så har vi nemlig februar og marts til at gå det igennem og sørge for, at det er 100 procent transparent, forklarer borgmesteren.

Borgmesteren er overbevist om, at det burde gå relativt hurtigt at få det på kommunalbestyrelsens møde.

- Derefter skal der tages en beslutning om, vi vil gøre det eller ej. Der er deadline i april, og derefter er det en lang proces, lyder det.

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

- Der kan ske mange ting, og man ved aldrig hvad der sker, men det er tidsplanen indtil videre, konstaterer borgmesteren.


Vil trække en særlig form for turisme til området

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Erhvervsturisme kan være med til at gør lavsæsonen mere profitabel.

Himmerland resort, Bramslev Bakker og Verdenskortet er blot nogle af Himmerlands mange turistattraktioner, som har godt fat i turisterne.

Men attraktionerne ønsker nu at få udbredt kendskabet til deres måske knap så synlige faciliteter for erhvervslivet.

Destination Himmerland har derfor samlet flere turistvirksomheder for at opstarte et forum, som skal udvikle og sætte fokus på brandingen af erhvervsturisme i området, så de mange mødefaciliteter og konferenceoplevelser, mange af turismevirksomhederne har, kan stå stærkere på markedet.

En af virksomhederne er Verdenskortet i Klejtrup. De mener, at mange af faciliteterne i Himmerland, såsom naturen, kommer til at spille en større rolle i fremtiden, når virksomheder skal holde møder og konferencer ude af huset.

- Vi håber selvfølgelig, at man får øjnene op for, at møder behøver ikke at foregå i et lokal med fire hvide vægge og et par vinduer, lyder det fra Britta Vestfal Pedersen, der er vicedirektør for Verdenskortet.

Mange oplevelser i Himmerland  

Ifølge destinationsdirektør ved Destination Himmerland Johanne Bugge, er erhvervsturisme en vigtig del af de erhvervsdrivendes økonomi, da møder og konferencer ikke er så sæsonbetonet.

- Erhvervsturisme er et vigtigt forretningsområde for mange af vores erhvervspartnere, og især i vores lavsæson, hvor man kan få en god indtægt på møder og konferencer, og de kommer oftes der, hvor der ikke er private turister, så det er en god måde at få omtjening på, at arbejde med erhvervsturisme, forklarer hun og uddyber:

- Det kan vi kan se på markedet er, at erhvervsturister efterspørger oplevelser, når de skal have deres medarbejdere og leder på møder eller konferencer. Og det har vi nogle rigtig gode bud på i Himmerland.


Har du også set det? Julepynt er stadig oppe i Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aalborg Centrum hænger der stadig julepynt - og det er på trods af, at kalenderen i dag skriver den 23. januar. Normalt er det væk fra midten af januar.

Men der er en god grund til det, forsikrer citychef Jes Asmussen.

- Vi håber, at det er væk om en uge til 14 dage. Problemet er, at vi er blevet gjort bekendt med, at man ikke må køre lidt i de gader, der kører busser. Og så er det svært for os at tage vores granguirlander ned, siger han til TV2 Nord.

Og inden man overhovedet behøver at spørge om mere, skynder han sig at sige:

- Og grunden til, at vi endnu ikke har fjernet det julepynt, vi ikke behøver lift til, er simpelthen at det er for dyrt at tage pynten ned ad flere omgange, så vi gør det hele på én gang, forklarer han.

Cityforeningen afventer nu myndighedernes råd. Men alt tyder på, at julepynten tages ned af en underleverandør i nattetimerne, så det ikke forstyrrer bustrafikken.

- Da vi i år fik en henvendelse om, at man ikke må bruge en lift, når der kører busser i gaden, anede vi det ikke. Det har vi aldrig hørt om før, og derfor har vi gjort det i årevis, siger Jes Asmussen.