Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Christian opdagede tiltalt i nordjysk skoleskydersag i hemmelige grupper på nettet

Specialkonsulent Christian Mogensen opdagede den 27-årige mand på internettet og fulgte hans adfærd.Foto: Simon Mølgaard

Den 27-årige mand, som er tiltalt for at ville udføre et eller flere masseskyderier, var i flere år særdeles aktiv i såkaldte incels-grupper på internettet, hvor han hyldede udenlandske massemordere.

Christian Mogensen er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik. Her forsker og undersøger han blandt andet forskellige gruppers adfærd på internettet, og her opdagede specialkonsulenten ved et tilfælde en mand, som, han var sikker på, var dansk.

- Manden forholdt sig til danske studerende, studiner og studenterfester, og han beskrev, hvordan han aldrig har været en del af ungdomskultur og festkultur, siger Christian Mogensen.

Han har været en del af et miljø og fællesskab, hvor man hylder de amerikanske og canadiske massemordere, som har begået mord, overfald og terrorangreb i incel-miljøets navn.

Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik

Hyldede massemordere

Det er i et såkaldt incel-forum på internettet, Christian Mogensen støder på det, som skal vise sig at være en 27-årig nordjysk mand. Begrebet incel bliver brugt af en gruppe af drenge og mænd på nettet, som er vrede på kvinder og samfundet over, at ingen kvinder vil have sex med dem, og de vil hævne sig med voldelige handlinger .

Sådan er det også for den 27-årige.

- Han har været en del af et miljø og fællesskab, hvor man hylder de amerikanske og canadiske massemordere, som har begået mord, overfald og terrorangreb i incel-miljøets navn. Han hylder navngivne af dem, og det tyder også på, at hans planlægning og hans manifest var i tråd med nogle af deres forfærdelige angreb i udlandet, siger Christian Mogensen.

Den 27-årige var meget aktiv i grupperne

Christian Mogensen opdagede den 27-årige mands profil i foråret 2020, og han fulgte ham indtil december 2020, ligesom han også fandt frem til de kommentarer og opslag, manden har lavet siden 2018.

Den 27-årige er meget aktiv i kvindehadske grupper på nettet, Foto: Simon Mølgaard

- Som sådan var han ikke voldsommere end andre brugere derinde. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at han passede godt ind. Men omfanget af det materiale, han sendte ud, var påfaldende. Det var 10-12 opslag om dagen, og det var meget mere end de andre brugere, lyder det fra specialkonsulenten.

Christian Mogensen var i gang med et projekt om incels i en nordisk kontekst, da han opdagede den 27-årige. De mange opslag fik Christian Mogensen til at undersøge hans færden, og i juni 2020 ringede alarmklokkerne for alvor.

- I løbet af den periode, jeg fulgte ham, blev jeg også opmærksom på, at han var i besiddelse af skydevåben, som selvfølgelig er noget af det, der gjorde, at jeg ringede til politiet, siger Christian Mogensen.

Drevet af brændende kvindehad

Det er ikke bare Christian Mogensen, som havde opdaget den 27-årige danske mand i incel-grupperne. Også digital analytiker Christian Skettrup fra Foreningen Digitalt Ansvar spottede mandens profil i flere kvindehadske fora på internettet.

Den 27-årige havde skrevet næsten 6.000 opslag over en længere årrække. Det har Foreningen Digitalt Ansvars og DRs kortlægning af hans færden i det miljø på internettet afsløret.

Her har han blandt andet beskrevet, hvordan had til kvinder var ved at æde ham op, og at han hadede at se unge piger på studentervogne.

- Han har været ekstremt aktiv i de her onlinefora, forklarede Christian Skettrup i december til TV2 Nord.

Den 27-årige skrev blandt andet i 2018, at "jeg fucking hader piger, muligvis mere end nogen andre". Det og de øvrige opslag er lavet i et såkaldt incels forum, hvor incel er en forkortelse for ufrivilligt cølibat.

I følge specialkonsulent Christian Mogensen er den 27-årige en toneangivende figur i grupperne. Foto: Simon Mølgaard

- Udover det så er der blandt incels typisk også en voldsparathed. Det er et sted, hvor der bliver diskuteret våben. Tidligere massemordere, skoleskydere og seriemordere bliver forgudet og set som en form for profeter for nogle af de her incels, forklarer Christian Skettrup.

27-årige fremviste våben på nettet

Samtidig med at Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik opdagede, at den 27-årige lagde opslag op med våben, var Christian Skettrup også opmærksom på det, og han havde allerede meldt den unge mand til politiet, da Christian Mogensen henvendte sig.

Den 27-årige blev anholdt i sin lejlighed, hvor politiet beslaglagde to våben, som han opbevarede ulovligt.

Manden blev senere løsladt, men blev igen anholdt 16. december sidste år, da han tre dage tidligere havde bestilte en AR 15 riffel på hemmelig side på internettet.

Christian Mogensen begynder at følge den 27-årige i foråret 2020. Foto: Simon Mølgaard

Opdaget i sidste øjeblik

Specialanklager ved Nordjyllands Politi Kim Kristensen forklarede i december, at det var anklagemyndighedens vurdering, at man med anholdelsen havde afværget et eller flere masseskyderier. En vurdering som specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen deler.

- Den bevægelse, han giver udtryk i den periode, jeg følger ham, fra den tidlig sommer (2020, - red.) og indtil han forsvinder fra hjemmesiden (dec. 2020, - red. ) er en deroute. Det er en nedgang og for hver dag, der går, er det et skridt tættere på, at der skal ske et eller andet. Af det materiale, som jeg er blevet forelagt i forbindelse med retssagen, kan jeg se, at det har været lige op over for at bruge et jysk udtryk, siger Christian Mogensen.

Tiltalt for at planlægge masseskyderier

Den 27-årige er blandt andet tiltalt for forsøg på manddrab ved at have planlagt at dræbe flere ved masseskyderier i Nord- og Østjylland

Målene for skyderierne skulle være flere skoler og institutioner samt en børnehave i Nord- og Østjylland. Ifølge anklagemyndigheden skete planlægningen over en periode på mindst fem år fra 2015 til 16. december 2020.

Den 27-årige blev fremstillet i grundlovsforhør 17. december 2020. Det blev holdt for lukkede døre, og derfor er det hemmeligt, hvad den 27-årige forklarede i retten. TV2 Nord har fået aktindsigt i kendelsen fra retsmødet, og her fremgår det, at den 27-årige under afhøringen i retten forklarede, at han i 2018 havde besluttet ikke at gennemføre masseskydderierne.

Den 27-årige blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør 17. december 2020. Foto: Per Frank Paulsen.

Utroværdig forklaring

Det fremgår også af kendelsen, at den 27-årige havde planlagt en dato i oktober 2018, hvor han ville udføre sine ugerninger, men at han valgte at overskride den dato. Retten vurderede dog, at den 27-åriges forklaring ikke var troværdig, fordi han i efteråret 2020 (efter at politiet havde ransaget hans bopæl 12. juni 2020) foretog søgninger om køb af våben, ligesom der på hans google-drev blev der blandt andet fundet materiale om skoleskyderier og et manifest.

Ifølge TV2 Nords oplysninger har manden på det sociale medie Youtube set en række videoer, som formentlig kan relateres til planlægningen af skoleskyderierne.

På sin Youtube-kanal har den 27-årige mand lavet en liste over foretrukne videoer. Den indeholder blandt andet en video om, hvordan man sikrer sin computer mod politiet og flere videoer om våben samt en video om selvmord.

Skrev manifest

Planerne om at udføre et eller flere masseskyderi er beskrevet i et manifest, som han havde uploadet til sit google-drev. Her er der beskrivelser af, hvordan han ville udføre et masseskyderi, ligesom han i en periode har lavet rekognoscering og adskillige videooptagelser om planerne.

Ifølge specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, Christian Mogensen er det helt normale kendetegn for incels som den 27-årige.

Han havde også anskaffet sig bil og tøj, der skulle bruges i forbindelse med et masseskyderi.

Den 27-årige mand har været varetægtsfængslet siden 17. december 2020, og siden april sidste år har han været på psykiatrisk sygehus. Han nægter sig, ifølge forsvarer Ulrik Henriksen, skyldig i tiltalen med undtagelse af det forhold, som drejer sig om ulovlig opbevaring af våben og ammunition.

Anklagemyndigheden kræver den 27-årig dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Planlægningen bestod ifølge anklageskriftet i:

  • i perioden fra 2015 til 2019 skrev han et manifest med beskrivelse af sit ønske om og planlægningen af at udføre et masseskyderi.
  • fra 26. juni 2019 frem til 27. april 2020 at have lavet adskillige videooptagelser med beskrivelse af sit ønske om at udføre et masseskyderi.
  • at have opnået skydefærdigheder.
  • at have fået våbentilladelse og tilladelse til at opbevare våben på sin bopæl.
  • i marts 2018 at have anskaffet sig en bil, som skulle bruges i forbindelse med masseskyderierne.
  • i april og maj 2018 at have foretaget rekognoscering på flere skoler og uddannelsesinstitutioner i Århus-området.
  • at have foretaget adskillige søgninger på internettet og indhentet oplysninger om masseskyderier og skoleskyderier og gerningsmændene samt i foråret 2020 at have foretaget talrige søgninger og indhentet oplysninger om forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner samt en børnehave i Nord- og Østjylland - blandt andet oplysninger om ringetider, antal elever og undervisningsskemaer.
  • i 2015 og 2017 at have anskaffet sig en pistol af mærket Colt, kaliber 22 og en 9 mm-pistol af mærket Glock, som han blandt andet opbevarede på sin bopæl sammen med magasiner, skarp ammunition samt en kniv på 18 centimeter. Det blev dog beslaglagt af politiet den 12. juni 2020.
  • at have foretaget talrige søgninger og indhentet oplysninger om skydevåben blandt andet i november og december 2020.
  • 13. december 2020 på dark web at have oprettet en ordre på køb af en AR-15 riffel.
  • i  løbet af 2018 at have anskaffet sig taktisk beklædning i form af en kasket, en striktrøje, en vest med flere forlommer, bukser, et nylonbælte, et par strømper, et par støvler, et par handsker og to elefanthuer.
  • Derudover er den 27-årige tiltalt for overtrædelse af straffelovens strenge bestemmelse om ulovlig våbenbesiddelse, da han 27. marts 2020 kørte i bus med en skarpladt pistol.
  • Han er også tiltalt for at have opbevaret sin skarpladte 9 mm Glock i en skrivebordsskuffe på sin bopæl med 16 skarpe patroner i magasinet samt for opbevaring af yderligere 16 skarpe patroner og 35 tomme magasiner.

Var medlem af skytteforening

Den 27-årige har lovligt haft adgang til en række våben, da han i flere år har haft våbentilladelse, og han har lært at skyde i en nordjysk skytteforening. Men under en ransagning på mandens bopæl i juni 2020 opdagede politiet, at han ulovligt opbevarede to våben og skarp ammunition i en skrivebordsskuffe. Det er våben, der kun må bruges i klubregi.

Den 27-årige mand var medlem af en nordjysk skytteforening.

12. juni 2020 bliver den 27-årige anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. I to-tre uger er han væk fra internet-grupperne men vender så tilbage.

- Han er nu endnu vredere, også på de andre brugere på denne hjemmeside. Han er skuffet over, der ikke var nogen, som har spurgt ind til, hvordan han havde det, eller hvor han var henne i den periode, han var væk, siger specialkonsulenten fra Center for Digital Pædagogik.

Christian Mogensen fortsætter med at følge den 27-årige, og det samme må man formode politiet gør, for da manden i december 2020 på det såkaldte dark web bestiller en AR 15 riffel, slår politiet til og anholder ham.

Facbook-profil lukket ned

Den 27-årige har indtil sagen blev kendt i offentligheden i slutningen af december 2021 haft en fuldt tilgængelig facebookprofil med billeder af sig selv fra både barndom og ungdom. Her fortalte den 27-årige tilbage i 2015 om, at han havde bestået haglskydeprøven, som man skal gennemføre for at få jagttegn.

Det er efter det tidspunkt, den 27-årige ifølge anklageskriftet begyndte sin planlægning af masseskyderierne.

I et andet opslag på Facebook skrev han også om legalisering af skydevåben. Den 27-årige argumenterede for, at "vi som mennesker skulle have mulighed for at beskytte os selv".

Dyrkede goth-miljø

Af Facebook-profilen, som nu er slettet, kunne man også se, hvordan han gennem en periode dyrkede det såkaldt goth-miljø, ligesom han også jævnligt delte sine tanker – ofte i forbindelse med triste og emotionelle sange.

Goth-kulturen

  • Goth er en nutidig subkultur, der findes i mange lande. 
  • Den begyndte i Storbritannien i starten af 1980'erne som en udløber af Goth-rockgenren, en musikalsk videreudvikling af punk.
  • Den anses også for at være en stilart inden for tøj og æstetik. Stilarterne tæller blandt andet punk goth, fetish goth, vampire goth, cyber goth og goth lolita.

Kilde: Wikipedia og dr.dk

Enkelte af hans opslag er blevet kommenteret af pårørende, som har tilkendegivet, at de håber, han snart får det bedre.

Den 27-årige har haft bopæl i flere mindre byer i Himmerland sammen med sin familie, og af opslag på facebook fremgår det, at han allerede fra 20 års alderen har skilt sig ud. 

Da han er 21 år bliver han kæreste - i en kort periode - med en 15-årig pige. Hun erklærer sin kærlighed til ham, og det falder ikke i god jord hos hendes venner, da han både er ældre end hende og bekender sig til emo-kulturen, som er en subgenre af hardcore punk. Kulturen opstod i starten af 1980'erne og udviklede sig senere til en mere omfattende identitet og livsstil.

Tæt på at gennemføre skyderi

Både de interneteksperter, som har nærstuderet den 27-årige mand i miljøet for incels på internettet, og anklagemyndigheden vurderer, at den 27-årige var tæt på at ville udføre en voldsom handling. Ifølge Christian Mogensen adskiller han sig i sin voldsparathed fra mange andre, som også færdes i internetgrupperne.

- Fra noget af det arbejde, vi tidligere har lavet, ved vi, der er flere som ham derude. De er måske tidligere i forløbet eller på vej ud af miljøet. Det, vi kan gøre, for at forebygge de her begivenheder, er at have en opmærksomhed på dem, inden de forsvinder ind i de hadefulde og voldsforherligende miljøer. Det betyder, at der skal være en opmærksom på mistrivsel og ulykkelighed hos unge mænd, siger Christian Mogensen, som peger på, at man i Danmark har et godt socialt system til at hjælpe unge ud af kriser.

Danmarks eneste skoleskyderi var i 1994

Mens skoleskyderier har fundet sted i USA og Canada en del gange, så er det kun sket en gang i Danmark. Det var 5. april 1994 i kantinen på Nordisk Institut på Aarhus Universitet den første dag efter påskeferien.

Om formiddagen gik en 35-årig mandlig studerende ind i en lille kantine på Aarhus Universitet, der lå i forbindelse med Nordisk Institut på hjørnet af Aldersrovej og Niels Juels Gade.

Han trak et oversavet jagtgevær op af en sportstaske og dræbte to kvindelige studerende samt sårede to andre kvindelige studerende. Derefter låste han sig inde på et toilet og begik selvmord ved at skyde sig selv i hovedet.

Senere samme dag fandt politiet et afskedsbrev på mandens kollegieværelse, hvori han havde skrevet, at han ikke kunne klare mere, og at han ville dræbe nogle personer, inden han ville tage sit liv.

I 2003 fik tv-programmet Krimizonen adgang til to af mandens afskedsbreve. Heri fremgik det, at han specifikt ville slå kvinder ihjel.

Så langt nåede den 27-årige mand ikke. 

Nævningesagen mod den 27-årige mand begynder i morgen i retten i Aalborg. Her skal den 27-årige og en række vidner afgive forklaring. 

Der ventes at falde dom i sagen 3. februar. 

Se historien fortalt som tv-indslag i toppen af denne artikel.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Stjal kobber ved højlys dag - nu øger flere erhvervsdrivende overvågningen

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire kobberrør forsvandt pludseligt fra en bygning i Sæby. Men tyvene gemte sig ikke bag en hæk - tværtimod skete det et offentligt synligt sted.

Normalt sker et tyveri de steder, hvor ingen kan se det.

Men i Sæby skete et tyveri ved et revisorfirma direkte overfor en Meny-butik og lige ved en offentlig vej.

- Jeg har aldrig lavet en biltælling over, hvor mange biler der kommer i døgnet, men der kommer rigtig, rigtig mange.

Sådan fortæller Peter Berg, der ejer revisorfirmaet, som tyveriet gik udover.

Her ses de to nedløbsrørene, der vender åbent ud til vejen. Foto: TV2 Nord

- Det er offentligt herude omkring, og jeg kan undre mig over, at der ikke er nogen, der lige har set, 'Åh, vi så noget på det og det tidspunkt', fortæller Peter Berg undrende.

Det præcise tidspunkt for tyveriet kender de ikke, men i alt blev fire nedløbsrør af kobber stjålet fra bygningen.

- 250 kroner er dagsprisen på et rør, og da de har taget fire rør, får de cirka 1000 kroner, lyder det fra revisoren.

Preben Madsen har en del kobber i produkthandlen, og det passer han på. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Han må dog selv punge en del mere ud, da han fortæller, at det at erstatte de stjålne rør vil koste 3000-5000 kroner.

Nedløbsrørene havde hængt fredeligt på bygningen i 20 år. Peter Berg har valgt at investere i et fire nye rør, men vil også investere i sikkerhed.

- Jeg sætter kamera op fremme i fremtiden, og så må de jo se, om de tør komme igen, fortæller han.

Se hele indslaget her.

- Der er kameraer her, der og alle vegne

Sæby Produkthandel har også en del kobber på lager. De tager i mod en masse forskellige typer materiale - blandt andet kobber. Skrottet kommer fra både virksomheder og private.

- Vi har jo desværre oplevet, at der er nogen, der har stjålet noget i Frederikshavn og sælger det i Sæby, fortæller produkthandler, Preben Madsen.

Han fortæller dog, at de er opmærksomme på at være en smule kritiske overfor, hvem de tager i mod skrot fra.

- Hvis nu der kommer en håndværker i en firmabil med arbejdstøj på, så er det jo lidt nemmere, men kommer der nu en privat mand med en større mængde, så kan vi godt spørge lidt ind til det. Og så har vi et godt samarbejde med politiet.

Produkthandleren har også sørget for, at der bliver holdt ekstra øje med blandt andet deres kobber.

- Der er kameraer her, der og alle vegne, og det er låst inde om natten, fortæller han.

Men en ting er, at de skal vakse med, hvem de aftager kobber af. De har nemlig selv været udsat for kobbertyverier. I februar mistede de 4-500 kilo kobberledninger til en værdi af 9000 kroner.

En klar opfordring fra politiet

Selvom Preben Madsen i fremtiden vil gøre brug af en digital sikkerhedsløsning, håber han også på noget andet.

- Mit håb kunne jo være, at vi rundt omkring kiggede efter vores nabo. At hvis vi bare opdager et eller andet unormalt, så kender vi alle sammen nummeret til politiet, fortæller han.

Peter Skovbak Pedersen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn stemmer i.

- Jeg vil jo rigtig gerne, at folk ringer til os. Jeg forstår godt, at folk kan være i tvivl om, det er noget, som man skal ulejlige os med, men hellere ring en gang for meget end en gang for lidt. Så vil vi hjælpe med at vurdere om, det er noget, vi skal se på.