Næsten et år efter han sidst svarede på spørgsmål i byretten i Aalborg om sine planer for at udføre et eller flere masseskyderier, skulle den 28-årige tiltalte tirsdag igen afhøres i Landsretten.

Forklaringen fra byretten er i Landsretten blev læst op for de ni nævninge og tre juridiske dommere, så også den er en del af ankesagen, men både anklager Emil Stenbygaard og forsvarer Claus Bonnez havde yderligere spørgsmål til den 28-årige mand fra Nordjylland, der er tiltalt for at ville planlægge og udføre et eller flere masseskyderier.

Forsvarer Claus Bonnez gav under sin afhøring af den tiltalte flere eksempler på episoder, hvor den tiltalte i sit manifest skriver, at han gerne vil slå ihjel eller skyde nogen, men ikke gør det. Forsvareren spurgte efter at have læst episoderne op, om den 28-årige var tæt på sine våben i sit hjem, da episoderne udspillede sig – ja, svarede den tiltalte alle gange.

Fantasi om at blive bankrøver

I byretten og nu også i Landsretten er det blevet fortalt, at den tiltalte, i en periode fra han var 11 år til han var 18 år, havde en fantasi om at blive bankrøver. I den periode lavede den tiltalte meget research om bankrøveri – mindst lige så meget, siger den tiltalte i Landsretten, som han researchede om masse- og skoleskyderier.

- Jeg var ude at lave rekognoscering. Jeg havde fundet en bank og en Aldi, som jeg ville røve, siger den 28-årige tiltalte i Landsretten.

Men du gennemførte ikke, spørger forsvarer Claus Bonnez.

- Nej, svarer den tiltalte.

Har opgivet at få våben igen

Anklager Emil Stenbygaard spurgte især ind til den 28-åriges interesse for våben. I byretten kom det frem, at den 28-årige gennem sit medlemskab af en nordjysk skytteklub lovligt havde adgang til våben og også havde lov til at opbevare dem i sit hjem, indtil de blev konfiskeret i juni 2020 af politiet. 

Håbet om at få våben igen, har den 28-årige dog afskrevet, forklarede han tirsdag i retten, og han er ked af, at han måske ikke kan få lov at have våben igen, forklarede han videre.

Våben over psykologhjælp

En stor del af ankesagen er to næsten identiske manifester på henholdsvis 178 sider og 149 sider, som den tiltalte har skrevet på i en periode på tre år. Her har han beskrevet sin plan om at udføre et masseskyderi, og sine tanker om verden omkring ham. Manifestet gav ham en mulighed for at komme ud med nogle tanker, forklarede den tiltalte i Landsretten, og de tanker havde han overvejet at dele med andre.

- Det ville jeg gerne og måske også snakke med en psykolog, men hvis jeg nævnte mine mordtanker eller selvmordstanker, så kunne jeg sige farvel til min våbentilladelse. Hvis jeg måtte have selvmordstanker og våben på samme tid, så havde jeg søgt hjælp, sagde den 28-årige nordjyde i Landsretten.

Hvorfor valgte du dine våben fremfor at få psykologhjælp, spurgte anklageren bagefter.

- Jeg har altid haft stor fascination for våben. Det ville være svært at opgive sin hobby, uanset hvad den var, svarede den tiltalte.

Grufulde tanker eller reel planlægning?

I retssager er det anklagemyndighedens opgave at føre bevis for, at den eller de tiltalte uden for nogen hver rimelig tvivl har gjort det, som de er tiltalt for, hvis de skal kunne dømmes. I denne sag er det centrale, om den 28-årige tiltalte havde til hensigt at føre sine planer og tanker om at udføre et eller flere masseskyderier ud i livet, eller om det blot var grufulde tanker, som han ikke ville udføre.

Ankesagen fortsætter onsdag, hvor seks vidner skal afgive forklaring i Vestre Landsret.