14-årig forfatter: Alberte har skrevet en bog om at turde stå ved sig selv
Alberte Thusgaard debuterer snart som fantasy-forfatter. Hun er bare 14 år, og bogen er skrevet i en tid, hvor Alberte selv har haft meget at kæmpe med.
For to år siden begyndte 14-årige Alberte Thusgaard at skrive på en historie om pigen Alicia og rensdyret Casmir. Ord efter ord fik hun skrevet, og nu er siderne blevet til en fantasy-bog, der bliver udgivet den 21. februar.
- Jeg synes, det er ret sejt at se, at det, man har haft i hovedet, er kommet ned på papiret, siger Alberte Thusgaard, der sprang rundt af glæde den dag, hun fandt ud af, at Forlaget Mellemgaard gerne ville udgive hendes bog, der har fået navnet ”Casmir og folket i skoven”.
Den unge forfatter bor i Skørping med sin familie. Hun har diagnosen aspergers-autisme, og det betyder, at hun ikke er så komfortabel med mange mennesker, men helst vil være hjemme sammen med sin familie. Det samme gælder for bogens hovedperson, Alicia, der ikke er helt som sine jævnaldrende:
- Alicia er lidt af en enspænder, og hun finder venner andre steder end normalt. I det her tilfælde er det ikke mennesker, hun bliver venner med. Jeg er nok ligesådan. Jeg kan også bedst lide at være sammen med min familie, siger Alberte Thusgaard.
Spændt og lidt nervøs
Alberte har altid været glad for at skrive og læse, og det er særligt fantasy-bøger som Narnia og Harry Potter, hun har stående i bogreolen. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at bogen skulle være i fantasy-genren.
- Jeg har altid været tiltrukket af det overnaturlige og det fantastiske. Ideen om, at man tager en helt normal person og sætter personen i en ekstraordinær situation. Så reagerer de på en anden måde end i en realistisk bog, og det, synes jeg, er sjovt at forestille sig, siger Alberte Thusgaard.
Hun glæder sig til, at bogen udkommer, og folk får mulighed for at læse det, hun har brugt tid på siden 2018. Men hun er også spændt på reaktionerne:
- Jeg glæder mig meget, til den udkommer, og folk får den i hånden og kan læse den. Jeg er rigtig spændt, og jeg er også lidt nervøs, for folk har meninger, og det har de selvfølgelig ret til, men det er spændende at se, hvad de får ud af bogen, siger hun.
Stolte forældre
Hun er ikke den eneste, der er spændt på udgivelsen. I huset i Skørping har hendes storebror, lillesøster og forældre også fulgt med i bogprocessen, fra den begyndte at tage form og til nu, hvor den snart skal udgives.
- Jeg er mega stolt af Alberte, og jeg synes, hun har skrevet en rigtig god bog, og det imponerer mig helt vildt, siger Albertes far, Mikkel Thusgaard, der arbejder som praktiserende læge.
Han håber, at det, at Alberte har skrevet en bog, kan være med til at vise, at en diagnose eller andre udfordringer ikke behøver at spænde ben for ens drømme:
- De seneste år har ikke været nemme for Alberte, og derfor under jeg hende virkelig denne sejr. Der er ikke nogen tvivl om, at der er nogen ting, som Alberte har sværere ved end andre, men jeg synes også, at bogen er et godt eksempel på, at der er noget, hun er rigtig god til, og måske endda bedre til end andre, siger han og nævner, at Alberte blandt andet er rigtig dygtig til at koncentrere sig i lang tid, hvilket har været en stor styrke i arbejdet med bogen.
- Det er okay at være en enspænder
Selvom familien har hørt en del om bogen den seneste tid, så har de ikke fået lov til at blande sig i hverken historieskrivningen eller grammatikken. Alberte har selv stået for arbejdet fra start til slut.
- Vi har fået lov til at læse, når hun har skrevet et kapitel, men det har været vigtigt for Alberte, at vi ikke har korrigeret i noget, og vi har ikke engang måtte sætte et komma. Hun ved præcis, hvordan det skal være, og det er vi bare super stolte af, siger Albertes mor, Marianne Thusgaard, der også arbejder som praktiserende læge.
Den 14-årige forfatter har ikke andre bogprojekter i gang lige nu, for hun har nok at se til med den snarlige bogudgivelse, men i fremtiden håber hun, at hun får skrevet endnu flere bøger. Hun håber også, at andre kan spejle sig i ”Casmir og folket i skoven” og lære, at det er fint, at alle ikke er ens:
- Hvis man er en enspænder, så er det okay. Alle har brug for nogen at snakke med, men man behøver ikke at have det sådan, som de fleste har det, siger hun.