ADHD-ramte Sara kan ikke få sit kørekort: Manu Sareen kalder det "skandaløst"
Det kan trække ud, når unge med en diagnose tager kørekort. Mange må tage ekstra køretimer for at holde egenskaberne ved lige.
Myndighederne er med til at stigmatisere ADHD-ramte, når de må vente længere på kørekort end andre, mener Manu Sareen, der er formand for ADHD-foreningen.
Hun har været helt klar til teori- og køreprøven længe, 18-årige Sara Melgaard Pedersen, men hendes ADHD-diagnose betyder, at hun stadig venter på godkendelse til at tage prøverne, mens vennerne for længst har fået kørekortet.
Og hun er ikke den eneste. For som ADHD-ramt kræver det en særlig godkendelse af ens evner for at få lov til at tage kørekort, og det tager tid at få en sådan godkendelse gennem færdselsstyrelsen.
Der er så mange fortællinger om ADHD, og mange af dem har intet med virkeligheden at gøre
Manu Sareen, formand for ADHD-foreningen
Derfor må de ADHD-ramte væbne sig med tålmodighed, hvis de drømmer om at køre bil, og det er ifølge formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, med til at stigmatisere medlemmerne.
- Det er et stort problem. En ting er de unge selv, men det er også det signal, det sender til andre. Det har intet med virkeligheden at gøre. Man kan sagtens have ADHD og køre forsvarligt bil, siger Manu Sareen.
Dispensation er 'langt ude'
At man sagtens kan have ADHD og køre forsvarligt bil, kan både Sara og hendes kørelærer bakke op om. Sara mærker nemlig ikke selv noget til sin ADHD og føler sig klar til at indtage vejene.
- Du mærker ikke forskel på Sara og de andre. I modenhed er hun fuldt på højde med de andre, siger Saras kørelærer, Benny Kudahl, der flere gange har oplevet, at det tager tid at få godkendelserne til køreelever med diagnoser.
Færdselsstyrelsen oplyste mandag, at Sara snart får lov til at gå til prøve og tage sit kørekort, men i første omgang kommer det kun til at gælde i to år, og det huer ikke ADHD-formanden.
- Det er skandaløst med en toårig dispensation – det er langt ude. Hun skal kunne få kørekort på lige fod med andre, siger Manu Sareen og peger på endnu en stigmatisering:
- Den toårige periode er endnu en stigmatisering af det at have ADHD eller ADD. Når man er ung, så er det eneste, man gerne vil, at være en del af ungdomskulturen sammen med andre unge og deltage på lige fod.
Samme følelse har Sara Melgaard Pedersens mor. Hun føler, at hendes datter bliver udstillet.
Tilbyder hjælp til styrelser
Som mor til Sara har Susanne Melgaard Mortensen længe kæmpet med systemet for at få en godkendelse til datteren, men hun mener, der skal gøres noget fra højere sted, og det bakker ADHD-foreningen op om.
- Jeg har igen, endnu engang, bedt min direktør om at tage kontakt til socialministeren, transportministeren og justitsministeren. Vi bliver ved med at bide dem i haserne, indtil det bliver klarlagt, siger Manu Sareen.
Formanden tilbyder gerne foreningens hjælp til at forbedre området. Han foreslår, at de fra foreningens side kan tilbyde undervisning og hjælp til de forskellige styrelser, så de finder ud af, hvad de har at forholde sig til.
- ADHD rammer mange mennesker på mange niveauer. Der er så mange fortællinger om ADHD, og mange af dem har intet med virkeligheden at gøre, siger Manu Sareen.