Emblem stjålet fra frihedskæmpers grav: - Jeg tænker, det er drengestreger
Foto: Privatfoto
I 50'erne fik dem, der havde bedrevet modstandskamp for Danmark et særligt emblem. Det er både en hæder og en markering af, at frihedskæmpernes grave er fredet. Nu er et emblem blevet stjålet fra en grav ved Aars.
- Det er ikke et emblem, man kigger efter hver eneste dag - vi har 2500 gravsteder på kirkegården.
Sådan fortæller Ken Thøgersen, der er fungerende kirkegårdsleder på Aars Kirkegård.
For ved en ugentligt runde på kirkegården for nylig, opdagede pludseligt et helt særligt emblem fra en grav, der tilhørte frihedskæmper Børge Lauritsen.
- Jeg tør ikke udlægge en masse om, hvem der har taget det. Men jeg tænker, det er drengestreger, lyder det fra den fungerende kirkegårdsleder.
Emblemet er lavet af bronze, og det blev tildelt de grave, der tilhørte frihedskæmpere i 1950'erne. Det var både en markering af den indsats, som frihedskæmperen havde gjort, men det er også en helt officiel markering af, at gravene er fredet.
Første modstandsgruppe, der blev henrettet
Børge Lauritsen var frihedskæmper, og han var medlem af den lokalkendte gruppe 'Aars'-gruppen, der blev dannet omkring årsskiftet 1943-1944.
Gruppen blev optrevlet ved, at Børge Lauritsen blev angivet til Gestapo i Aalborg 25. februar 1944. De oplysninger, der blev fundet på hans person, og som kom frem under afhøringen, ledte Gestapo på sporet af resten af gruppen, der i tiden efter blev arresteret.
23. juli blev hele gruppen henrettet ved Ryvangen i København som den første samlede modstandsgruppe. Umiddelbart efter fulgte medlemmerne af 'Hvidstensgruppen'.
Derfor er det en helt særlig hæder og markering, der er blevet stjålet fra gravstedet.
- Det er en hæder for den person, der er blevet dræbt i frihedskampen, men det er også en markering af, at graven er fredet. Sådan en grav bliver ikke nedlagt på samme måde, som hvis en familie pludselig ikke længere betaler til et gravsted. Det skal vedligeholdes, og må ikke ødelægges., fortæller Niels Gyrsting, der er formand for foreningen Frihedsmuseets Venner.
Kan være smeltet om
Det er dog set at grave alligevel er blevet sløjfet ved en fejl, og derfor har nogle af emblemerne fundet vej til samlere og andre, mere uheldige steder.
- For et par år siden var der en sag, hvor en gravsten var brugt som fyld ved en mole, fortæller Niels Gyrsting.
I de senere år er det set, at der bliver stjålet genstande af bronze og kobber fra de danske kirkegårde, som så bliver smeltet om.
Men det er de ikke plaget af på kirkegården i Aars, og derfor falder mistanken på drengestreger.
- Det er nok nogle, som ikke ved, hvad det er, de har taget. Og de får mig til at tænke, at det er drengestreger.
- Men vi vil selvfølgelig meget gerne have det tilbage, siger fungerende kirkegårdsleder Ken Thøgersen.