Flere færdselsuheld udfordrede morgentrafikken

To sammenstød på kort tid i både nord- og sydgående retning gav mindre morgentrafikale udfordringer.

Onsdag morgen har flere personbiler og mindst en lastbil været involveret i to mindre færdselsuheld på E45. I begge tilfælde har uheldene forsaget trafikale udfordringer. Til gengæld er ingen personer kommet alvorligt til skade. 

Først var flere biler omkring klokken 7:30 involveret i et harmonikasammenstød ved Haverslev, der en overgang spærrede det ene nordgående spor. 

Kort før klokken ni var det så i det sydgående spor ved Onsild, at et nyt sammenstød i kortere tid lukkede den ene vejbane. 

Nordjyllands Politi er stadig ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring begge færdselsuheldene. En person er blevet kørt til observation for nakkesmerter.  

 


Seneste nyt

fra Nordjylland