Foto: Torben Lykke Larsen

01:58

Borgere i Støvring glæder sig

1 af 2

Flertal siger ja til støjvold i Støvring

Et markant flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune sagde i dag ja til at gøre støjvolden i Støvring færdig til stor glæde for husejerne.

Der var stor glæde hos både beboere nær motorvejen i Støvring og 2. viceborgmesteren i Rebild Kommune, da et markant flertal stemte ja til at gøre støjvolden ved Vestre Primærvej i Støvring færdig. Det er 15 år siden, at anlægsprojektet af støjvolden stoppede, og siden har man manglet at færdiggøre 50 meter.

- Selvfølgelig er det en glædens dag. Det er det da, fordi det har jo virkelig været et problem med støj herude, siger Steen Søndergaard Nybo, som er talsmand for grundejerne.

Nu skal sagen tages op på et byrådsmøde i Rebild Kommune, og her vil det blive endeligt besluttet, om støjvolden skal gøres færdig. Byrådsmødet finder sted den 26. maj.

- Jeg kan garantere for, at jeg og Venstre følger den her til dørs. Kommer der mere grus i maskineriet, så kører vi det til den bitre ende, siger 2. viceborgmester i Rebild Kommune, Gert Fischer.