LIGE NU:

Hus ved Suldrup er helt udbrændt

Ilden har ødelagt det meste af huset. Kun mustensvæggene står tilbage, fortæller indsatsleder.

Siden lidt over fire i nat har seks brandmænd og en indsatsleder været i gang med at slukke ilden i et hus lidt uden for Suldrup på Hyldal Møllevej. Da de nåede frem, havde ilden fat i både underetage, overetage og taget.

- Hele huset var overtændt, da vi kom her ud. Nu er det fuldstændig udbrændt. Det er kun vægge af mursten, der er tilbage, siger indsatsleder Casper Weisberg.

Der var ingen mennesker i huset, der har stået tomt i en rum tid. Det var en nabo, der opdagede ilden og ringede til brandvæsenet.

Ilden fik så godt fat, at etageadskillelsen er brændt sammen, og det har betydet, at møbler fra overetagen er styrtet ned oven i stueetagens møbler.

- Alle møblerne i sådan en dynge er svær at komme ind og slukke, for ilden kan gemme sig i alle de nedstyrtede ting, forklarer indsatslederen.

Han forventer dog, at de er færdige med arbejdet inden 10.30.