Landsret stadfæster dom for drab: To mænd idømt 12 års fængsel

Byrettens dom på 12 års fængsel står ved magt efter dom i Vestre Landsret.

Et nævningeting stadfæstede onsdag en dom på 12 års fængsel til to mænd, der 12. september 2018 overfaldt en 35-årig mand med kniv på Industriparken i Haverslev i Himmerland. Den 35-årige døde på stedet af sine kvæstelser

De to mænd der stod bag drabet, Kion Hjaltalin Bertelsen og Mohammad Omar Rayeq, blev tre dage senere, efter at have været efterlyst, anholdt da de meldte sig selv til politiet, men under retssagen ved Retten i Aalborg nægtede de sig skyldig i anklagerne om mord.

Ved Retten i Aalborg var det et enigt nævningeting, der fandt de to mænd skyldige i drab og det var samme udfald da Vestre Landsret behandlede sagen. Også her var det et enigt nævningeting, der fandt de to mænd, der har tilknytning til rockergruppen Saturdarah, skyldige.

Nordjyllands Polti sagde i forbindelse med efterforskningen, at drabet ikke havde forbindelse til rockermiljøet eller en bandekonflikt. De fortalte også, at den 35-årige mand, der mistede livet, ikke havde forbindelse til hverken rocker- eller bandemiljøet, men at han var kendt af politiet og en del af det kriminelle miljø.

VIDEO: Se et nyhedsindslag om sagen fra 13. september 2018 - dagen efter drabet.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland