Foto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Lastbil ramte 7-årig dreng og kørte videre

Nordjyllands Politi leder nu efter flugtbilisten.

I Nørager skete der en ulykke mandag morgen, da en 7-årig dreng var på vej i skole på cykel.

Han blev ramt af en lastbil, der efterfølgende stak af fra stedet.

Den 7-årige dreng kom ikke alvorligt til skade, men fik overfladiske skrammer i ansigtet. Det oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Drengens cykel blev smadret.

-  Det er uvist om det er drengen, der rammer lastbilen, eller om lastbilen, der rammer ind drengen. I hvert fald burde chaufføren have stoppet, siger Bruno Brix.

Episoden fandt sted på Bredgade i Nørager klokken cirka 07.35.

Politiet leder nu efter lastbilchaufføren.  

- Vi har ikke hørt fra flugtbilisten. Vi har et vidne, der fortæller, at chaufføren ikke kan være tvivl om at drengen blive ramt. Den skal selvfølgelig stoppe, fortæller vagtchefen.