Rebild Kommune om KN Rengøring: Vi skal have dokumentation før vi kan tage stilling

Rebild Kommune vil have dokumentation fra KN Rengøring før end de vil tage stilling til firmaets fremtid i kommunen.

KN Rengøring har været i vælten siden det kom frem, at firmaet er blevet meldt til arbejdstilsynet af 3F.

Derfor er deres fremtid som en af de firmaer Rebild Kommune har udliciteret rengøringsopgaver til uvist.

Firmaet beskyldes af 3F for ikke at have et godt nok arbejdsmiljø, og samtidig kunne 3F konstatere, at nogle af KN Rengørings rumænske rengøringsarbejdere manglede ansættelseskontrakter og ikke havde fået løn.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis der er brud på kontrakten, så er det ikke i orden. Det står vi ikke model til, men vi er nødt til at skulle have dokumentation, siger borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R).

quote Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis der er brud på kontrakten, så er det ikke i orden. Det står vi ikke model til, men vi er nødt til at skulle have dokumentation.

Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune

KN Rengøring har siden januar 2018 haft en kontrakt med Rebild Kommune om, at firmaet gør rent på 25 af kommunens matrikler. En kontrakt der løber frem til 2020.

Virksomheden har onsdag været til dialog med Rebild Kommune og tvivlen om, hvorvidt der er tale om social dumping, skal nu ses igennem.

- Det vi så i givet fald måtte finde, hvad berettiger det os til at sanktioner. Den ultimative sanktion, det er selvfølgelig at ophæve kontrakten, og det skal der noget til, for at man gør, siger Leon Sebbelin.

KN Rengøring har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men de siger til TV2 Nord, at ud over en manglende arbejdspladsvurdering, så kan de ikke nikke genkendende til den kritik, som 3F kommer med.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland