Rebild slipper daginstitutionerne fri

Et enigt byråd i Rebild Kommune vedtog onsdag, at den de næste tre år skal være en såkaldt ’velfærdskommune’ på daginstitutionsområdet.

Personale og forældre skal have mere frihed og ansvar for hverdagen i Rebild Kommunes daginstitutioner.

Kommunens byråd sagde ja onsdag aften, til at Rebild skal være en af syv danske kommuner, der skal være med i et tre-årigt forsøg som velfærdskommuner.

I Rebild Kommune kommer det til at betyde, at de ansatte og forældrene i størst muligt omfang skal gøres fri af styring fra kommunen. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun torsdag besøgte Børnehuset Aavangen i Terndrup.

Hos Børnehuset Aavangen skal de friere ramme bruges til at give større forældreindflydelse, fortæller børnehusets formand Karen Elbæk.

Kommunens forvaltning forventer, at velfærdsaftalen træder i kraft i Rebild Kommune  1. juni 2021.

Se historien i TV2 Nords TV-indslag:

Et enigt byråd i Rebild Kommune vedtog onsdag, at den skal være mere fri på daginstitutionsområdet de næste tre år. Den nordjyske kommune er én blandt syv i landet, der skal være såkaldt "Velfærdskommune".

Seneste nyt

fra Nordjylland