Rumles store chance: 10-årig knægt elsker at vise sig frem

Når Alle Tiders Familieteater i Skørping fremviser årets julemusical, "Jul i Bermuda", er det med børn i alle aldre på scenen.

En af dem, der for første gang har nået aldersgrænsen for at være med, er 10-årige Rumle Grunwald Falk.

Han drømmer om at blive musiker eller skuespiller, og derfor er årets muscial i Skørping en oplagt mulighed for at vise prøver på hans kunsteriske evner.

- Jeg er ikke så nervøs, som jeg trode, jeg ville være. Jeg glæder mig bare, siger han inden en af de sidste prøver på "Jul i Bermuda", siger Rumle Grunwald Falk.

- Jeg har altid godt kunne lide at vise mig lidt frem. Det har altid været sjovt at spille lidt anderledes, end man er.

quote Jeg har altid godt kunne lide at vise mig lidt frem.

Rumle Grunwald Falk

Rumle Grunwald Falk er en af de yngste i flokken af skuespillerne på Alle Tiders Børneteater - men det er han ligeglad med.

- Vi er som en stor familie her. Jeg er egentlig mere sammen med de større børn end dem på min egen alder. Jeg kan godt lide deres humor, siger Rumle Grunwald med et smil på læben. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland