Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ANALYSE: Regionerne overlever nok - men hvor mange bliver der?

Sidste efterår blev der fra Nordjylland i relativ ubemærkethed sendt et brev.

Afsenderne var regionen, kommunerne, erhvervslivet og en række af landsdelens uddannelsesinstitutioner. 

De var i en bemærkelsesværdig enighed nået frem til, at “stort ikke er lig med bedre”, og udtrykte samtidig bekymring for, om “kvaliteten, rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere i specialer og højtspecialiserede funktioner kan opretholdes, hvis vi mister vores nærhed til hinanden og til nordjyderne”.

Brevet var stilet til den sundhedsstrukturkommission, der i dag præsenterede sin rapport.

Udover en række andre anbefalinger fremlægger kommissionen flere modeller til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan organiseres:

A) 8-10 sundheds- og omsorgsregioner, der dels driver sygehusene, dels overtager store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde. Styres af 21-25 valgte politikere. 

B) Et statsligt enhedssundhedsvæsen, der styres af ministeren og en bestyrelse. 

C) 3-5 sundhedsregioner, der ligner de nuværende, men udelukkende har sundhedsopgaver og styres af 31-41 valgte politikere. 

Når der dengang bredt fra nordjysk side blev blæst til forsvar for den bestående regionsgrænse, skyldes det, at der allerede cirkulerede rygter om, at regionernes dage måske var talte, alternativt at Region Nordjylland og Region Midt kunne stå til sammenlægning.

Begge muligheder - plus flere til - er med blandt de modeller, regeringen nu kan vælge imellem, inden den efter sommerferien præsenterer sit udspil.

Løkke vil af med regionerne

Regeringen består som bekendt af tre partier, og det er ingen hemmelighed, at de langt fra ser ens på dette spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen var op til 2007 som indenrigsminister ophavsmanden til den nuværende struktur, hvor amter blev til regioner. Han er i dag stærk modstander af regionerne og ønsker et mere centralt styret sundhedsvæsen.

I de to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, støtter man i langt højere grad, at der fortsat er regioner i en eller anden form. Men der vil uden tvivl skulle lægges arm internt, for Moderaterne er stærkt opsat på, at der på dette felt skal ændres markant på tingene.

De to andre regeringspartier vil heller ikke bevare status quo. Også de vil forandre og forbedre sundhedsvæsenet. Men organiseringen skal efter deres mening ikke nødvendigvis ændres helt så meget, som Moderaterne gerne vil. 

Plejehjem skal forblive kommunale

Efter fremlæggelsen af kommissionens rapport sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen har svært ved at se en model, hvor plejehjem, madservice og personlig pleje fjernes fra kommunerne - hvilket er en del af forudsætningen for de 8-10 sundheds- og omsorgsregioner i model A. Det lød nærmest, som om den næppe har megen gang på jord i regeringens optik.

Hvis Moderaterne heller ikke får deres ønske om et rent statsligt system - model B - opfyldt, er tilbage model C uden voldsomme ændringer, men altså med to varianter. En med fem regioner som i dag, en med tre regioner.

Det vides, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et tidspunkt har sagt til nordjyske partifæller, om de da egentlig ikke syntes, det var fornuftigt at slå Region Nordjylland og Region Midt. De svarede nej.

Men muligheden eksisterede altså i statsministerens hoved, længe før kommissionen kom med sin rapport.

“Mere ressourcestærk region”

I rapporten skriver kommissionen, at baggrunden for varianten med færre regioner er, at “de dele af landet, særligt på Sjælland og i Nordjylland, hvor der er udfordringer med at tiltrække sundhedsfaglige medarbejdere, og hvor borgerne generelt set har større behov for sundhedsydelser, skal blive en del af en større og mere ressourcestærk region”. En større enhed vil, hedder det senere, “kunne understøtte en bedre geografisk fordeling af ressourcer og kompetencer.”

Men det erkendes samtidig, at en større region vil øge “afstanden til de politiske beslutningstagere og reducere den demokratiske repræsentation.”

Her og nu sendes kommissionens rapport i høring. Det synes givet, at afsenderne af det nordjyske brev fra sidste efterår vil gentage deres budskab i et høringssvar. Et budskab, der nærmest konkluderer det modsatte af kommissionen, når det gælder, hvilken betydning regionens størrelse har for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Sagen er, siger folk med indsigt i sundhedsvæsenet, at der indiskutabelt er problemer i Region Sjælland - problemer, der kan tale for at lægge den sammen med Region Hovedstaden. Landets mindste region, målt i indbyggertal, Region Nordjylland, har ikke de samme problemer. Men kan det ende med fire regioner?

S og V tror, at Region Nordjylland består

Regeringen vil ifølge Sophie Løhde sikre, at de nødvendige lovændringer gennemføres så betids, at borgere, der overvejer at kandidere, ved, hvad de stiller op til i god tid inden næste efterårs kommunal- og måske regionsrådsvalg.

Så længe synes to store toneangivende partier i Nordjylland dog ikke, man kan vente. Både Socialdemokratiet og Venstre har - på grund af strukturkommissionen - udskudt beslutningen i forhold til den normale køreplan om, hvem der skal være partiernes spidskandidat til et regionsrådsvalg i Nordjylland i november 2025.

Men det kan vanskeligt tolkes anderledes end et fingerpeg om, at to af regeringspartierne forventer, at der efter 1. januar 2026 fortsat vil være en Region Nordjylland med et folkevalgt regionsråd, når Venstre netop har genvalgt Mads Duedahl som spidskandidat, og når Socialdemokratiet forventer inden så længe at kunne sætte navn på sit bud på den næste regionsrådsformand.

Socialdemokratiet mistede posten efter sidste valg, og den mangeårige frontfigur, Ulla Astman, har efterfølgende forladt politik. Den tilbageværende regionsrådsgruppe bugner ikke ligefrem af oplagte spidskandidater, og i Socialdemokratiet i Nordjylland overvejer man derfor, om man i stedet skal gøre, som Venstre med succes gjorde sidst - nemlig at trække en erfaren politiker ind på den regionale scene og opstille vedkommende som ny spidskandidat.

Det kunne være i form af en kommunalpolitiker eller, måske mere sandsynligt, et folketingsmedlem. 


Vejret i dag: Overskyet, men overvejende tørt

Tirsdag bliver en dag med overskyet vejr. Vejret forbliver overvejende tørt, dog med mulighed for lidt sprækker i skydækket, der skaber mindre byger.

Temperaturen kommer op omkring 9-10 grader og uden særlig meget vind.

I løbet af aftenen kan der godt opstå tågedannelse.

Tjek vejret lige præcis hvor du er med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Spoiler: Jonas har fundet hende, der skal flytte ind på gården

Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

- Dem fik du mange af den aften.

Afgørelsen i TV2-programmet Landmand søger kærlighed havde i den grad to nordjyder i hovedrollen. Har man ikke set det endnu og gerne vil bevare spændende, skal du nok ikke læse videre.

Vi starter hjemme i køkkenet på Vestergaard i Snevre nord for Hjørring.

- Det er vores første kys. Det er der, jeg får helt røde kinder, smågriner hende, der endte som den heldige vinder af et styks landmandshjerte.

I sidste afsnit af landmand søger kærlighed får den nu tidligere singlebonde Jonas Ellitsgaard Jensen endelig kysset Katrine Povlsen.

- Det er virkelig underligt at se, men også sjovt. Det er nok lidt grænseoverskridende, siger Katrine Povlsen.

TV2 Nord er taget på besøg hos kæresteparret - for det er de nemlig i dag, Jonas Ellitsgaard Jensen og Katrine Povlsen.

Nu, hvor seriens sidste afsnit ruller over skærmen tirsdag aften, kan Jonas og Katrine endelig vise deres kærlighed offentligt.

- Det bliver virkelig dejligt at kunne tage ud. Bare tage hinanden i hånden, og så går vi en tur eller tager i biografen. Det bliver virkelig dejligt at kunne være almindelige kærester, for det er jo også en del af det med at være kærester. Det er, at man er ude og vise sin kærlighed til andre, forklarer Jonas Ellitsgaard Jensen.

Der er kærlighed i køkkenet på Vestergaard i Snevre. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Landmanden fra Snevre fandt sin udkårne i Stenum. Et faktum flere af hans venner tit griner af og kommenterer.

- Du søger i hele Danmark, og så ender du op med at finde en 20 minutter fra, hvor du bor, griner Jonas Ellitsgaard Jensen.

I tv-programmet Landmand søger kærlighed er der spænding til det sidste. I virkeligheden havde Jonas Ellitsgaard Jensens hjerte besluttet sig længe inden de sidste dates.

- Der foregår jo noget, når kameraerne er slukkede, og der foregår en del, som ikke er med i selve programmet. Der klipper man nogle ting ud, for at det ikke skal virke for indlysende, fortæller Jonas Ellitsgaard Jensen.

I dag bor Katrine hos Jonas på Vestergaard i Snevre hver anden uge, når hun ikke har sine to piger på 3- og 7 år. I begyndelsen af 2025 planlægger de at flytte sammen

- Vi ser helt klart en fremtid for os, og vi prøver at se, om det er møblerne, der skal rykkes sammen først, og så må vi se, om vi kan finde ud af at bo sammen på fuld tid, siger de begge.

Jonas Ellitsgaard Jensen får altså snart hele tre piger hjem til ham og hunden. Og måske også mere end det.

- Det har jeg egentlig sagt fra starten af, inden jeg meldte mig til - at jeg godt kunne tænke mig en arving til det her sted. Nu har Katrine to børn, men Katrine er heller ikke afvisende for at få et barn mere. Nu har du oplevet at blive forælder to gange, og den oplevelse vil du gerne være med til at give mig, forklarer Jonas Ellitsgaard Jensen, mens han kigger på Katrine Povlsen

- Helt sikkert, smiler den nye landmandskæreste tilbage.


TV2 Nord-journalister vinder stor pris for afsløringer om skandalehavn

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen vandt mandag aften Spadestiksprisen for det bedste undersøgende lokaljournalistik i landet.

Det hele startede med, at TV2 Nords lokalredaktion i Frederikshavn i efteråret 2023 undrede sig over, hvordan økonomien i det store prestigeprojekt, Frederikshavn Havn, kunne hænge sammen.

Det blev startskuddet til en 14 måneder lang dækning, hvor det er blevet til en lang række afsløringer af en havn i kaos, en milliardgæld til kommunen og et giftigt magtspil mellem Frederikshavn Havn og den absolutte top i Frederikshavn Kommune.

Mandag aften blev de to journalister bag afsløringerne hædret med Spadestiksprisen, som er den største journalistiske hæder for lokal- og regional journalistik i Danmark.

- Juryen var enige om, at afsløringerne om Frederikshavn havn stak ud i et stærkt felt (af nominerede, red.). I har afsløret oplysninger, som man har forsøgt at holde skjult for offentligheden, lød begrundelsen blandt andet fra juryens formand.

Se lidt fra overrækkelsen her:

TV2 Nords lokaljournalister vandt prisen i et stærkt felt af fire andre undersøgende projekter, der på hver sin måde afslørede magtmisbrug eller skandaløs behandling af borgere.

- Det er helt vildt. Det er et kæmpe skulderklap, og det viser, at det, vi har afdækket i Frederikshavn, har stor betydning, sagde de to nordjyske prisvindere, kort efter de fik prisen i hånden.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hemmelig lyd og giftigt magtspil

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen, der til daglig har redaktionslokaler i Frederikshavn, har blandt andet afsløret, at Frederikshavn Havn var i alvorlige økonomiske problemer, selv om daværende borgmester, Birgit S. Hansen (S), afviste enhver snak om krise på havnen.

De har afsløret, at borgmesteren og kommunaldirektøren kendte til de massive problemer på havnen, men ikke gav oplysningerne videre til byrådet, men i stedet lod havnen sejle mod afgrunden.

Det endte med, at Frederikshavn Havn i foråret måtte overlade nøglerne og en gæld på næsten 1,7 milliarder kroner til skatteborgerne i Frederikshavn Kommune.

Samtidig har TV2 Nords journalister afsløret en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder fra kommunen forsøger at få havnen til at skjule oplysninger om havneskandalen over for TV2 Nord og dermed offentligheden.

I dag er hele havnens ledelse skiftet ud, ligesom Birgit S. Hansen har forladt borgmesterkontoret i utide til fordel for et job i KL. En melding, der kom samme sag, som TV2 Nord kunne afsløre den hemmelige lydfil.

Der pågår en advokatundersøgelse af hele forløbet, ligesom Ankestyrelsen har rejst en sag mod kommunen.

Jesper Christiansen og Henriette Pedersen fortsætter afdækningen af havneskandalen den kommende tid.


Efter kritik af hård tone: Borgmester anerkender ikke problemet

Den nyslåede borgmester anerkender ikke, at tonen i byrådet er et generelt problem.

Flere byrådsmedlemmer fortalte mandag, at tonen i byrådet, specielt på byrådsmødet onsdag, var grov. Også for grov.

Men også i tiden før byrådsmødet mener eksempelvis Christina Lykke Eriksen (SF) og Mette Hardam (V), at tonen på ingen måder er sundt for arbejdsmiljøet i byrådet, og at der skal handles på den nu - også selvom den betændte havnesag fortsat fylder meget i kommunen.

Manden, der i første omgang kan gøre noget ved problemet, er den nyslåede borgmester, Karsten Thomsen (S). Han overtog nøglerne til kommunen for små 14 dage siden fra Birgit S. Hansen, som forlod posten til fordel for et job hos KL.

Karsten Thomsen synes også, at tonen til byrådsmødet, under punktet om en aktindsigt hos Frederikshavn Havn, blev grov.

- Men det er også skønt nok at mærke, at der er noget sjæl bag ved det, man siger. Man føler noget for det, man siger. Men jeg giver ret i, at den til tider var lidt høj, hvis man kan tillade sig at sige det, fortæller han.

Han oplevede også, at der blev gået efter manden og ikke bolden, og det bryder han sig ikke om. Men som han fortæller, er han også glad for at mærke sjælen i arbejdet.

Men var der noget, der gik over grænsen?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes bare, at man skal tænke sig lidt mere om fremadrettet, og så gå efter bolden og gøre det i en ordentlig tone. Det er jo ikke hver dag, man hører inde i en byrådssal, at tonen er for hård og for grov, fortæller han.

Den nyslåede borgmester mener ikke, at der generelt er et problem med tonen i byrådet.

- Hvis man tænker og hører de andre punkter, gik det stille og roligt for sig. Men det var et punkt, som mange havde følelser med i, og så kan man nemt komme til at gå lidt over gevind. Men det var jo ikke kun i onsdags, at folk har ment, at det har været for groft derinde. Der har også været folk i foråret, der har været fremme og sige, at de mener, at det har været for voldsomme udtalelser, der har været.

Er det ikke noget, du anerkender, er et problem her i Frederikshavn?

- Nej, jeg anerkender ikke, at det er et problem. En gang imellem kan man godt gå over stregen. Sådan er det ved alle dialoger. Men vi skal selvfølgelig opføre os anstændigt, siger Karsten Thomsen.

Vil arbejde for ordentlig atmosfære

På trods af, at borgmesteren ikke selv mener, at der er et generelt problem, vil han i det kommende års tid, hvor han sidder som borgmester være med til at sikre, at tonen ikke bliver for grov.

- Jeg vil til at arbejde alt det, jeg kan, for at det foregår i en rolig og ordentlig atmosfære. Jeg vil gerne arbejde for ordentlighed, siger han.

Det bliver blandt andre i hans virke som ordstyrer på byrådsmøderne, at han vil sikre den.

- Når man sidder og skal styre debatten, kan man jo gøre opmærksom. "Nu synes jeg, man går over stregen", vil jeg selvfølgelig sige, hvis jeg synes det, afslutter Karsten Thomsen (S).


- Hvis først jeg graver mig ned, bliver det endnu sværere at komme tilbage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aalborg-stjernen forsøger at forblive positiv og holde humøret oppe, selvom han er ude i minimum fem måneder.

Han ved, hvad der skal til.

Det er ikke første gang, at Mads Hoxer er skadet, og det er ikke første gang, han misser en slutrunde.

Aalborg-stjernen missede OL i sommer på grund af en ankelskade, og nu må han sige farvel til VM i januar. Han er nemlig blevet opereret på grund af en drilsk skulderskade, der holder ham ude i minimum fem måneder.

I pausen af Aalborgs kamp mod Grindsted søndag aften gav Mads Hoxer sit første interview efter operationen, og her kunne han fortælle, at det går okay, og at han altid forsøger at holde humøret oppe, selvom det ”ikke er det fedeste at sidde ude.”

Hvis først jeg får gravet mig ned, bliver det endnu sværere at komme tilbage.

Mads Hoxer

Jeg går ud fra, det er en svær besked at få at skulle være ude så længe – og for eksempel vide, at du misser VM?

- Helt sikkert. Nu er det ikke en beslutning, vi tog fra den ene dag til den anden. Det har været over længere tid, vi har set det an. Så jeg vidste godt, der skulle ske et eller andet på et tidspunkt. Jeg vil jo gerne spille håndbold. Det er derfor, jeg går til det – og jeg ville også gerne have været til VM. Nu koncentrerer jeg mig om at blive 100 procent klar, så jeg kan hjælpe mine holdkammerater igen, siger Mads Hoxer.

- Men skader er en del af sport. Det er klart, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at skulle spille OL. Den var tung at tage. Men jeg holder humøret højt og passer min genoptræning. Hvis først jeg får gravet mig ned, bliver det endnu sværere at komme tilbage.

Har startet træningen i det små

Mads Hoxer har lige nu skudarmen i en slynge, men han håber, at han snart kan komme af med den.

- Det er lidt begrænset, hvad jeg lige kan lave nu med den her bandit på. Men det går okay. Jeg er lige så stille kommet i gang med lidt styrketræning til benene, og så håber jeg, det kommer til at gå hurtigt, når jeg kommer til at kunne smide den her (slynge, red.) om et par uger, siger Hoxer til TV 2 Sport.

Hoxer tilføjer, at han glæder sig til at komme i gang med genoptræningen for at blive klar til de afgørende kampe i denne sæson.

Aalborg Håndbold vandt over Grindsted med 36-33 søndag aften.

Mads Hoxer har spillet 115 kampe og scoret 517 mål for Aalborg Håndbold.

Daniel Svensson

Håndboldekspert, TV 2 Sport

- Mads Hoxer er en international topspiller med et skud i verdensklasse, når skulderen er i orden. Derfor forstår jeg godt, der skal kigges på den, hvis den ikke føles okay, så det kan komme tilbage. Det er så stor en del af Mads Hoxers spil. Så det er en kæmpe kapacitet, de mangler lige i øjeblikket.