ANALYSE: Regionerne overlever nok - men hvor mange bliver der?
Sidste efterår blev der fra Nordjylland i relativ ubemærkethed sendt et brev.
Afsenderne var regionen, kommunerne, erhvervslivet og en række af landsdelens uddannelsesinstitutioner.
De var i en bemærkelsesværdig enighed nået frem til, at “stort ikke er lig med bedre”, og udtrykte samtidig bekymring for, om “kvaliteten, rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere i specialer og højtspecialiserede funktioner kan opretholdes, hvis vi mister vores nærhed til hinanden og til nordjyderne”.
Brevet var stilet til den sundhedsstrukturkommission, der i dag præsenterede sin rapport.
Udover en række andre anbefalinger fremlægger kommissionen flere modeller til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan organiseres:
A) 8-10 sundheds- og omsorgsregioner, der dels driver sygehusene, dels overtager store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde. Styres af 21-25 valgte politikere.
B) Et statsligt enhedssundhedsvæsen, der styres af ministeren og en bestyrelse.
C) 3-5 sundhedsregioner, der ligner de nuværende, men udelukkende har sundhedsopgaver og styres af 31-41 valgte politikere.
Når der dengang bredt fra nordjysk side blev blæst til forsvar for den bestående regionsgrænse, skyldes det, at der allerede cirkulerede rygter om, at regionernes dage måske var talte, alternativt at Region Nordjylland og Region Midt kunne stå til sammenlægning.
Begge muligheder - plus flere til - er med blandt de modeller, regeringen nu kan vælge imellem, inden den efter sommerferien præsenterer sit udspil.
Løkke vil af med regionerne
Regeringen består som bekendt af tre partier, og det er ingen hemmelighed, at de langt fra ser ens på dette spørgsmål.Lars Løkke Rasmussen var op til 2007 som indenrigsminister ophavsmanden til den nuværende struktur, hvor amter blev til regioner. Han er i dag stærk modstander af regionerne og ønsker et mere centralt styret sundhedsvæsen.
I de to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, støtter man i langt højere grad, at der fortsat er regioner i en eller anden form. Men der vil uden tvivl skulle lægges arm internt, for Moderaterne er stærkt opsat på, at der på dette felt skal ændres markant på tingene.
De to andre regeringspartier vil heller ikke bevare status quo. Også de vil forandre og forbedre sundhedsvæsenet. Men organiseringen skal efter deres mening ikke nødvendigvis ændres helt så meget, som Moderaterne gerne vil.
Plejehjem skal forblive kommunale
Efter fremlæggelsen af kommissionens rapport sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at regeringen har svært ved at se en model, hvor plejehjem, madservice og personlig pleje fjernes fra kommunerne - hvilket er en del af forudsætningen for de 8-10 sundheds- og omsorgsregioner i model A. Det lød nærmest, som om den næppe har megen gang på jord i regeringens optik.
Hvis Moderaterne heller ikke får deres ønske om et rent statsligt system - model B - opfyldt, er tilbage model C uden voldsomme ændringer, men altså med to varianter. En med fem regioner som i dag, en med tre regioner.
Det vides, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et tidspunkt har sagt til nordjyske partifæller, om de da egentlig ikke syntes, det var fornuftigt at slå Region Nordjylland og Region Midt. De svarede nej.
Men muligheden eksisterede altså i statsministerens hoved, længe før kommissionen kom med sin rapport.
“Mere ressourcestærk region”
I rapporten skriver kommissionen, at baggrunden for varianten med færre regioner er, at “de dele af landet, særligt på Sjælland og i Nordjylland, hvor der er udfordringer med at tiltrække sundhedsfaglige medarbejdere, og hvor borgerne generelt set har større behov for sundhedsydelser, skal blive en del af en større og mere ressourcestærk region”. En større enhed vil, hedder det senere, “kunne understøtte en bedre geografisk fordeling af ressourcer og kompetencer.”
Men det erkendes samtidig, at en større region vil øge “afstanden til de politiske beslutningstagere og reducere den demokratiske repræsentation.”
Her og nu sendes kommissionens rapport i høring. Det synes givet, at afsenderne af det nordjyske brev fra sidste efterår vil gentage deres budskab i et høringssvar. Et budskab, der nærmest konkluderer det modsatte af kommissionen, når det gælder, hvilken betydning regionens størrelse har for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Sagen er, siger folk med indsigt i sundhedsvæsenet, at der indiskutabelt er problemer i Region Sjælland - problemer, der kan tale for at lægge den sammen med Region Hovedstaden. Landets mindste region, målt i indbyggertal, Region Nordjylland, har ikke de samme problemer. Men kan det ende med fire regioner?
S og V tror, at Region Nordjylland består
Regeringen vil ifølge Sophie Løhde sikre, at de nødvendige lovændringer gennemføres så betids, at borgere, der overvejer at kandidere, ved, hvad de stiller op til i god tid inden næste efterårs kommunal- og måske regionsrådsvalg.
Så længe synes to store toneangivende partier i Nordjylland dog ikke, man kan vente. Både Socialdemokratiet og Venstre har - på grund af strukturkommissionen - udskudt beslutningen i forhold til den normale køreplan om, hvem der skal være partiernes spidskandidat til et regionsrådsvalg i Nordjylland i november 2025.
Men det kan vanskeligt tolkes anderledes end et fingerpeg om, at to af regeringspartierne forventer, at der efter 1. januar 2026 fortsat vil være en Region Nordjylland med et folkevalgt regionsråd, når Venstre netop har genvalgt Mads Duedahl som spidskandidat, og når Socialdemokratiet forventer inden så længe at kunne sætte navn på sit bud på den næste regionsrådsformand.
Socialdemokratiet mistede posten efter sidste valg, og den mangeårige frontfigur, Ulla Astman, har efterfølgende forladt politik. Den tilbageværende regionsrådsgruppe bugner ikke ligefrem af oplagte spidskandidater, og i Socialdemokratiet i Nordjylland overvejer man derfor, om man i stedet skal gøre, som Venstre med succes gjorde sidst - nemlig at trække en erfaren politiker ind på den regionale scene og opstille vedkommende som ny spidskandidat.
Det kunne være i form af en kommunalpolitiker eller, måske mere sandsynligt, et folketingsmedlem.