Blodbanken vil have dit fingeraftryk før de tapper dit blod
Bloddonorerne skal fremover skriver under med deres fingeraftryk før de bliver tappet. Blodbanken forsikrer aftrykkene bliver ligger i et lukket register, som politiet eller andre myndigheder ikke kan få adgang til.
Bloddonorer i Aalborg skal fremover skriver under med deres fingeraftryk, før de bliver tappet. Blodbanken gemmer aftrykkene i et register.
Martin Andresen fra Gistrup er på vej ind for at få tappet blod. Det foregår ikke helt som det plejer. Blodbanken på Aalborg Universitets Hospital har bedt ham om at give dem fingeren. Martin skal registre sig med sit fingeraftryk, før han kan få en nål i armen.
- Jeg synes det er udmærket. Det er ikke den store forskel på at skrive under og bruge et fingeraftryk. Jeg synes det er det samme omtrent. Det er beskyttet af persondataloven og det er afkoblet fra andre registre, så det synes jeg ikke er noget problem, siger Matin Andresen.
Jeg bruger også fingeraftryk på min smartphone. Jeg har ikke noget at skjule.
Blodbanken har indført elektroniske spørgeskemaer og fingeraftryk efter et krav fra Sundhedsstyrelsen. Blodbanken gemmer fingeraftrykkene i et register og målet er gøre papirarbejdet hurtigere og minimere risikoen for at forveksle blod.
- Det er for at få endnu større sikkerhed end tidligere og for at mindske risikoen for fejl, siger Christina Timmermann Knudsen, sygeplejerske hos blodbanken.
Andre blodbanker i Danmark har indført samme system. Enkelte donorer mener, at det er så grænseoverskridende og mistænkeliggørende, at de ikke længere vil være donorer, men i Aalborg har alle donorer indtil videre accepteret den nye registrering.
- Jeg har det meget afslappet med det. Fingeraftryk bliver brugt til mere og mere nu til dags. Jeg bruger også fingeraftryk på min smartphone. Jeg har ikke noget at skjule, siger bloddonor Simon Munk fra Aalborg.
Hos Borgerservice i landsdelens kommuner bruger man også fingeraftryk, når der skal laves pas. Af og til giver det tekniske problemer og derfor er personalet glade for fedtede fingre.
- Frost, kulde og ældre mennesker med meget tørre hænder kan det godt være lidt vanskeligt at lave fingeraftryk på, siger Dorthe Jespersgaard, kontorchef, Borgerservice Aalborg Kommune.
Hos Borgerservice bliver fingeraftrykkene gemt i tre måneder og så bliver de slettet igen. Heller ikke her har nordjyderne været særligt skeptiske overfor den nye registrering.
- Jeg har fået fortalt. at lige da det blev indført i 2012, var der en enkelt henvendelse hvor pågældende sagde nej tak, så vil jeg ikke have et pas, fortæller Dorthe Jespersgaard.
Et register med fingeraftryk af en stor del af den danske befolkning vil være en lækkerbisken for politiet, når de skal opklare forbrydelser. I følge blodbanken skal donerne dog ikke være bange for at fingeraftrykkene havner hos politiet eller andre myndigheder. Blodbanken gemmer kun fem punkter og altså ikke hele fingeraftrykket. Nordjyllands Politi bekræfter at det betyder at registeret er ubrugeligt for politiet. De skal nemlig bruge 10 punkter for at fingeraftryk kan bruges i retten.
- Hvis nu politiet kom med en dommerkendelse i hånden og ville have adgang til det her register, kan de så få det?
- Nej, det kan de ikke og for det andet så kan de heller ikke bruge det til noget for det er kun fem punkter der bliver lagret, og i den server det bliver lagret på, er det ikke direkte tilknyttet et personnummer, siger sygeplejerske Christina Timmermann Knudsen.