Glem sommervejret: Regn og torden over Nordjylland
Pak badebukserne sammen, og find paraplyen frem.
Lørdagens vejr bliver nemlig alt andet end sommervenligt.
Spandevis af regn, torden og lave temperaturer kommer i stedet til at præge Nordjylland gennem dagen.
Først ved 18-tiden i aften kan nordjyder syd for Limfjorden stikke næsen ud af døren i håbet om at holde snuden tør.
Her rykker det tunge skydække med regn- og tordenbyger således nordpå.
Men først står der altså regn og potentielt skybrud på menuen fra formiddag til langt ud på eftermiddagen.
Til gengæld kan man ud på de sene aftentimer få et glimt af solen.