Seneste nyt:

Gymnasier i oplandet bløder elever: Politisk flertal vil nu tvangsfordele eleverne

Et flertal i folketinget vil sikre gymnasier, i tyndt befolkede områder, flere elever gennem en række politiske tiltag.

Landets gymnasier skal sikres minimum 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og det skal blandt andet ske ved at sætte loft på optaget hos de store, populære gymnasier.

Sådan lyder det nu i en politisk aftale, som et flertal i folketinget i dag har indgået. Det gælder regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

- Det, vi løser her, er, at gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning - både socialt og den grad også etnisk, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun i dag præsenterede aftalen.

Sætter en prop i

Aftalen kan komme flere nordjyske gymnasier i yderområderne til gavns. Blandt andet Dronninglund Gymnasium i Brønderslev Kommune:

- Hver dag kører der dagligt det, der svarer til fire fulde gymnasieklasser over limfjordsbroen. De bor nord for fjorden og går i skole syd for fjorden, forklarer Lars Jørgensen, der derfor hilser tiltaget velkomment.

- Hvis du sætter en prop i ved at sænke kapaciteten på de store skoler i storbyen, så har du løst problemet, siger rektor Lars Jørgensen, der derfor hilser tiltaget velkomment.

Færre elever år for år

Det er ikke kun på grund af Aalborgs tiltrækning, at man mister elever på eksempelvis Dronninglund Gymnasium. Også den demografiske udvikling fører til, at der er færre unge i yderområderne.

- I vores normale optagelsesområde er der ganske enkelt færre elever, siger Lars Jørgensen fra Dronninglund Gymnasium

Her er gymnasiet oprindeligt lavet til at have fem klasser på en årgang, men efter sommerferien nedjusterer de til fire klasser på hver årgang.

- Det er over de seneste fem år, at vi har oplevet en nedgang. Og det er meget kontant, siger Lars Jørgensen.

I Nordjylland er der i år tæt på 20 stx-klasser ledige. Det vil sige, at der er 20 klasser, som skolerne egentlig har kapacitet til, men som der ikke er elever til at fylde ud.

Dronninglund er ét af de gymnasier, der i dag modtager et såkaldt udkantstilskud på grund af sit faldende elevtal.
Dronninglund er ét af de gymnasier, der i dag modtager et såkaldt udkantstilskud på grund af sit faldende elevtal.
Foto: Dronninglund Gymnasium

Minimumsgrænser sikrer elever

I dag er der frit gymnasievalg for eleverne. Samtidig følger pengene eleverne, hvilket vil sige, at budgettet for de gymnasier, der mister elever, er meget usikkert.

Den nye aftale skal sikre minimum 84 elever per årgang, og på den måde sikre et fast økonomisk grundlag.

- Hver gang en elev forlader os, så koster det 85.000 kroner, 10 elever lyder jo ikke af ret meget, men hvis det er 850.000 for en skole, så er det jo mange penge, forklarer Lars Jørgensen.

Se det fulde interview med Lars Jørgensen herunder: