Energinet styrer, regulerer og slukker for danske vindmøller, hvis der bliver produceret mere strøm, end vi bruger. Men det er ikke økonomisk dårligt for de danske vindmølleejere.
- Lige nu står de godt nok stille, men det er jo langt fra altid.
Sådan lyder det fra Gert Kristensen, der er vindmølleejer og samtidig indehaver af GK Energi, der har etableret 99 vindmøller fra Viborg til Skagen siden 1998.
Og hans vindmøller er også nogle af dem, der engang imellem står stille - også selvom det blæser.
- Vi får en lille merpris, når de står stille. Men når de skal tænde vindmøllerne igen, så går der to-tre minutter, og det er et tab, som vi selv står med, så prisen for at have dem i drift og i stå er næsten den samme, siger Gert Kristensen.
Vindmølleejere bliver altså betalt for, at deres vindmøller bliver sat i stå - og det gør de, hvis produktionen af strøm er højere end behovet. Og det sker jævnligt. Og det er både behovet fra forbrugere i Danmark - men også fra forbrugere i Tyskland, som aftager en del af dansk vindenergi.
- Det er mere synligt nu, når vindmøllerne står stille, men det har altid været sådan - man har bare aldrig kunne se, når der er kommet mindre røg ud af skorsten, siger Gert Kristensen.
Tyskland betaler for møllernes stilstand
Tyske regler betyder, at tyske vindmøller skal køre så meget, som muligt. Men de har samtidig en aftale med Danmark om at aftage dansk vindenergi.
- Det er vigtigt med grøn og forureningsfri energi
Men når det blæser i Danmark, blæser det ofte også i Tyskland - og derfor er det altså danske vindmøller, der skal sætte produktionen i stå - og så bliver vindmølleejere betalt for det.
- Det er en balance, Energinet hele tiden skal sikre, for at forsyningssikkerheden er intakt. For der kan på nuværende tidspunkt ikke produceres mere strøm, end der bruges, for så går der ubalance i elnettet, og så kommer der strømsvigt, siger Gert Kristensen.
Lektor: Vi skal bruge mere strøm
Der er lang vej, inden vindmøllerne kan overproducere strøm og lagre det, ifølge lektor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet Jakob Zinck Thellufsen.
- Teknisk set er det lige nu indeffektivt, og det gør, at det er dyrt. Konverteringen er ok, men processen er for dyr, siger han.
Løsningen på de stillestående vindmøller kan ifølge Jakob Zinck Thellufsen være, at vi i Danmark skal finde flere måder at bruge mere el på.
- Meget mere skal elektrificeres. Det betyder, at vi skal kigge på steder med gasfyr, oliefyr, og steder, der bruger fast brændsel, kul og lignende, som så skal bruge el istedet. I det øjeblik vi gør det, har vi selv brug for mere strøm, og så får vi brug for al vindenergi, siger Jakob Zinck Thellufsen og påpeger, at vi er godt på vej.
- Vi er langt længere her, end vi er med lagring fra strøm til strøm. Og så snart vi skal bruge mere strøm, så bliver priserne også sådan, at det kan konkurrere med Tyskland om priserne på at sætte vindmøllerne i stå, siger han.
Mølleejer: Vindenergi er vigtigt
Gert Kristensen tror dog aldrig helt, at alle vindmøller altid vil køre i blæsevejr.
- Så længe det er den billigste og bedste måde at sikre forsyningssikkerheden, så er det helt naturligt, at Energinet bruger det værktøj. Og når det er det billigste, er det også i forbrugernes interesse, siger han.
Dog mener han ikke, at det er paradoksalt, at vindmøller i fremtiden skal overvejes mere, før de sættes op.
- Det er vigtigt med grøn og forureningsfri energi. Det skal vi blive ved med - og det skal vi have mere af, siger han.
Ifølge Energinet har Forsyningstilsynet kort før sommerferien godkendt en ny model, der betyder, at betaling for nedregulering af strøm, for eksempel slukkede vindmøller, ikke kun kan ske til danske vindmølleejere, men at andre omkringliggende lande også fremover skal kunne blive betalt for nedregulering af strømmen og dermed bidrage til at løse udfordringen i Tyskland.
Den nye ordning træder i kraft fra årsskiftet.
