Helt i front? Eller nogenlunde som de andre? Hver fjerde i målgruppen har fået vaccine

Efterårets vaccinationsindsats er i fuld gang, og hos Region Nordjylland melder man om "høj kurs."

Det er en kold tid, vi går i møde, og så kan efterårsforkølelsen godt banke på.

Derfor har der været ild i nålene på vaccinationscentrene i det nordjyske den seneste halvanden måneds tid. 73 procent i målgruppen har fået corona-vaccinen og 75 procent har fået for influenza.

Hos Region Nordjylland er man glade for tilslutningen:

- Det er vi – indtil videre, siger Anders Cinicula, chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland og ansvarlige for udrulningen af vaccinationsprogrammet.

- Det er svært at vide hvad man kan forvente, for det er en ny situation, hvor det ikke er corona, der fylder alt. Der hvor vi er nu, er det fin, men vi vil gerne længere op og har også kapacitet til det, fortsætter han.

Regionen råder over 11 vaccinationskliniker.

Derudover er det også muligt at blive vaccineret hos visse praktiserende læger.

De seneste tal for landsgennemsnittet er ikke klar endnu, 'men på de seneste ligger vi i front', siger Anders Cinicola.

- Helt overordnet set betyder det, at det jo går rigtig godt, og mange nordjyder er blevet vaccineret, fortæller Anders Cinicola og understreger, at der er flere ledige tider den næste måneds tid.

Målgruppen for covid-19-vaccinen er 50+, mens nordjyder over 65 år er dem, der vaccineres for influenza.

Også yngre personer med risiko for alvorlige sygdomsforløb kan få vaccinen.

Det gælder også pneumokoksygdom.

Her har 35 procent i målgruppen foreløbig takket ja til et stik.


Seneste nyt

fra Nordjylland