Kampklædt politi i Nordjylland: - Kan virke voldsomt

Det er ikke hverdagskost at se kampklædte betjente i gaderne.

Men det kan dog blive tilfældet i dagene 28. og 29. maj samt 4. og 5. juni. Man skal dog ikke blive bange eller nervøs - der er blot tale om træning.

Det oplyser lederen af reaktionspatruljen, Claus Stærk, i en pressemeddelelse

- Der er tale om kampklædt politi med skudsikre veste og hjelme, men det er vigtigt at understrege, at der ingen grund er til bekymring, hvis man møder grupper af kampklædt politi på de nævnte datoer. Det er bare os, der træner. Kompetencerne skal holdes ved lige, og det er hyppig træning en vigtig del af.

Nordjyllands Politi vil dog ikke ud med, hvor man kan risikere at støde på de kampklædte betjente fra reaktionspatruljen.

- Overraskelsesmomentet er en vigtig del af læringen for betjentene, men der hvor vi træner, kommer vi til at markere med skilte, forsikrer Claus Stærk dog afslutningsvist. 


Seneste nyt

fra Nordjylland