Kap.1: Intro - NIX PILLE

Logo_nationX

“Kiggede lige” og ”kiggede oZ". Hvis ordvekslingen virker bekendt, er du måske en af de mange tusinde unge nordjyder, der klikkede sig ind på hjemmesiden NationX i 00’erne. 

Chatsiden udgjorde et slaraffenland af virtuelle venner, pixelerede billeder og digital flirt. 

Log ind og få historien om Nordjyllands første sociale medie.

Background_nationX

Kap. 2: Tekst - fri leg :)

Lyt til historien om podcast

Da 41-årige Martin Bay Pedersen var i starten af tyverne, fik han en idé. 

Året var 2003, da han besluttede sig for at lave et digitalt chatforum. En svensk hjemmeside havde annonceret sin lukning og efterladt et hul i markedet for chatlystne danske unge. 

quote Den der “kiggede” udgjorde nok 25 procent af de mange millioner beskeder der blev sendt

Martin Bay Pedersen, stifter af NationX

Det spottede Martin Bay Pedersen straks, som blot to år forinden havde tjent en million på at sælge en hjemmeside. 

Og fordi han i forvejen havde brugt frikvartererne i gymnasietiden på at lære sig selv at programmere hjemmesider, blev idéen hurtigt ført ud i livet.

Martin Bay Pedersen i 2001, hvor han kom på avisernes forside efter at have solgt en hjemmeside til en amerikaner.
Martin Bay Pedersen i 2001, hvor han kom på avisernes forside efter at have solgt en hjemmeside til en amerikaner.
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

NationX lyste op på skærmene på de stationære PC'ere til lyden af et brummende modem midt i en gryende medietid, hvor det i 00’erne boblede frem med små mødesteder på internettet, som stadig flere og flere fik adgang til.

- Da jeg havde kodet, lå det på serveren, og det blev til en hjemmeside, hvor man kunne oprette profil og skrive sammen, fortæller Martin Bay Andersen om de klik på tastaturet, der banede vejen for tusinder af unges foretrukne webadresse i en årrække.

- Vi havde ikke købt annonceplads, og der var ingen presseomtale. Så rygtet om NationX spredte sig ved, at folk snakkede om det i skolegården, og det gik lynstærkt, husker Martin.

Stifteren selv kalder hjemmesiden for “et mødested” med fokus på at lære nye mennesker kende og præsentere sig selv.

- Der gik faktisk meget sport i at lave en fin præsentation af sig selv. Foruden profilbillede og billedegalleri havde man en profilside, som skulle være fancy med mange og farver og bling bling, fortæller Martin Bay Pedersen, og fremhæver, at en del unge faktisk lærte at kode små sider.

Kap. 3: Profil Martin - NIX PILLE

Sidst online: 3 nov, 18:46Gæstebog (576)
Profilbesøg: 796Dagbog (52)
Venner (3456)
Martin_profil_nationX

Facts:

Navn:Martin Bay Pedersen
Køn:Mand
Født:1980
Fra:Herning
Job:Webudvikler

Kap. 4: Gæstebog - Martin - NIX PILLE

Kap. 5: Intro til Malene Charlotte

Én af dem, der oprettede en profil, var Malene Charlotte Larsen. Hun gjorde det både af interesse og som en del af sin forskning.

- Jeg lavede nok profiler på 25 forskellige sider for at foretage etnografisk feltarbejde. Her undersøgte jeg, hvilke praksisser der udfoldede sig, siger Malene Charlotte Larsen, som forsker i børn og unges brug af sociale medier ved Aalborg Universitet.   

Kap. 6: Profil MaleneC - NIX PILLE

Sidst online: 3 nov, 18:46Gæstebog (243)
Profilbesøg: 412Dagbog (134)
Venner (534)
Malene_profil_nationX

Facts:

Navn:Malene Charlotte Larsen
Køn:Kvinde
Født:1980
Fra:Aalborg
Job:Forsker i børn og unges brug af sociale medier

Kap. 7: Gæstebog Malene - NIX PILLE

Kap. 8: Kiggede lige forbi

Kommunikationsstilen på NationX var dét, man i fagsprog karakteriserer som ‘fatisk kommunikation’ i form af kortfattede beskedudvekslinger som “laver?”.

- Meget af det børn og unge skrev handlede om at dyrke venskaber og udstille det. Kommunikationen på de her sider handlede primært om samvær, og hvad de skulle lave, når de skulle se hinanden igen.

Derudover var der en “udpræget kærlighedsdiskurs”, og der blev udtrykt store følelser, fortæller Malene Charlotte Larsen, der i forskningsøjemed har tilbragt mange timer på chatstederne for at observere, hvordan der blev skrevet og interageret. 

Når Martin Bay Pedersen skal fortælle, hvad der egentlig foregik på hjemmesiden, fremhæver han også den særlige måde at skrive til hinanden på. 

- Der var jo profiler og gæstebøger. Man skrev “kiggede”, hvis man faldt over en person, der så interessant ud, og så kunne man starte en samtale. Den der “kiggede” udgjorde nok 25 procent af de mange millioner beskeder der blev sendt, vurderer Martin Bay Pedersen.

quote Det er lidt af et mysterium, at det blev størst i Nordjylland.

Martin Bay Pedersen

Dagligt var der titusindvis, der “kiggede”

Hjemmesiden med de korte beskeder og store følelser voksede, og da NationX var på sit højeste, var der omkring 75.000 medlemmer.

I takt med at medlemstallet steg, voksede arbejdspresset tilsvarende for Martin Bay Pedersen. Fra at have hjemmesideudvikling som hobby, var han pludselig indehaver af ét af Danmarks største sociale medier.   

Martin Bay Pedersen er ikke fra Nordjylland, så han har svært ved at huske præcis, hvilke byer der havde flest medlemmer.

- Til at starte med gik al tiden med at skrive koder. Så kom der flere administrative opgaver med sponsorater og vi arrangerede chat med kendte og konkurrencer.

For eksempel var det muligt for medlemmerne at mødes online med Aalborg-rapperen Niarn eller Morten Messerschmidt og vinde gaver som Playstation2 og biografbilletter.

'Celeb-chats' blev en ting på NationX, hvor medlemmerne kunne chatte med aktuelle kunstneren som Niarn eller Alien Beat Club. Morten Messerschmidt sad også klar til at besvare spørgsmål ved tastaturet op til folketingsvalg.
'Celeb-chats' blev en ting på NationX, hvor medlemmerne kunne chatte med aktuelle kunstneren som Niarn eller Alien Beat Club. Morten Messerschmidt sad også klar til at besvare spørgsmål ved tastaturet op til folketingsvalg.

Ét af de steder, hvor hjemmesiden blev mest populær, var Nordjylland. 

Faktisk var 85 procent af brugerne på NationX nordjyder. Hjemmesiden var så skattet i visse egne af Nordjylland, at en by som Brovst eksempelvis havde mere end 100 procent medlemmer. Og et gymnasieband i Hjørring komponerede endda en sang om NationX.

- At det så lige var Nordjylland, har jeg ingen forklaring på. Det gik hurtigt op for mig, at i København kendte ingen til NationX. Men i Nordjylland var der ingen, der ikke kendte NationX, siger Martin Bay Pedersen, der selv er fra Silkeborg og nu bor i Herning.

- Det er lidt af et mysterium, at det blev størst i Nordjylland. Mit bedste bud er tilfældigheder.

Arto logo - nationX

Det er svært at tale om chat uden at nævne chatsiden Arto, der tilsvarende blev voldsomt populært blandt unge - men i hele landet. 

- Vi vidste godt, de var større. Det var meget konkurrencepræget. Den primære forskel på os var alderen, hvor vi bevidst gik efter de ældre, fortæller Martin Bay Pedersen, som hele tiden skulede til Arto.

Og som forsker havde Malene Charlotte Larsen profiler begge steder.

Nordjyllands første sociale medier web.00_30_53_17.Still008

- NationX var et nordjysk orienteret mødested, der var et alternativ til Arto. På NationX kendte man typisk hinanden IRL (In real life – i virkeligheden red). Man kan se det som lille arkiv over dem, man kendte.   

Chatstedet passede nøjagtig ind i medietidsånden, fortæller Malene Charlotte Larsen. Det var i tiden før apps og smartphones, så medlemmerne på NationX skulle sidde ved en computer for at logge på.

- Man skal tænke på, at dengang kostede det penge at sende SMS’er. Man kunne skrive frem og tilbage i uanede mængder af tid, og det var en måde at føle sig forbundet på. Vi har vænnet os til det i dag, men det var en ny verden dengang i løbet af nullerne.

Internetsiderne forandrede sig hastigt i takt med den teknologiske udvikling, og Malene Charlotte Larsen husker, at der i 00’erne var ”enorm begejstring og glæde over mulighederne” samtidig med at internetbrugerne fik en anden magt.  

Kap. 9: Chattonen forandres

Efterhånden trillede pengene ind på Martin Bay Pedersen konto, og som den eneste ansatte var der travlt. Han var blæksprutte, og ”der var rigeligt med opgaver fra morgen til aften”. I et par år levede han af det.

Men en knap så spændende udvikling tog også fart. 

- Jeg havde nok lidt mere tiltro til, at folk kunne opføre sig ordentligt. Men hurtigt blev det værre og værre.

Martin Bay Pedersen hyrede administratorer til at screene og tjekke klager.

- Jeg havde næsten 100 personer til at holde øje med tingene. Antallet af klager voksede, før vi kunne nå at lave et system for det. 

talebobler_nationX

På NationX forsøgte de sig med suspenderinger og udelukkelser. Først en advarsel, så tre dages karantæne, herefter 30 dage og herefter udelukkelser. Nogle gange uden held. For de udelukkede brugerne oprettede blot en ny profil, hvilket ifølge Martin også var årsagen til, at mere end 100 procent af de unge i Brovst havde en profil.

- Det var en udvikling, jeg kan huske, kom bag på mig. Jeg tror ikke, folk blev ondere mennesker, de blev måske bare mere vant til at udtrykke sig sådan.

På Arto kom de unge medlemmer med gode råd til pjækning og skrev om lærerne på skolerne.
På Arto kom de unge medlemmer med gode råd til pjækning og skrev om lærerne på skolerne.

Samtidig med den grovere tone på de sociale medier opstod det, Malene Charlotte Larsen beskriver som “mediepanik”.

- Jeg har lavet undersøgelser om, hvordan mødestederne på nettet blev behandlet i medierne. Det var overvejende negativ opmærksomhed med fokus på overgreb, digital mobning og seksualiseret adfærd.

Der dukkede historier op i medierne om grænseoverskridende adfærd, hvor særligt Arto fyldte i overskrifterne.

- Det var ekstreme cases, som kom i medierne. Men det var ikke grænseoverskridende adfærd, der prægede hverdagen og fyldte mest, når man var bruger. Dagligdagen på de her sider bestod hovedsageligt af ærlige og intetsigende beskeder, der blev sendt frem og tilbage for at bekræfte venskaberne.

Nordjyllands første sociale medier web.00_12_43_00.Still005

Malene Charlotte Larsen vurderer, at manglende kendskab til de nye medier og kommunikationsformer spillede en væsentlig rolle i mediedækningen og modtagelsen.

- Der opstod mediepanik omkring de her mødesteder. Det var en lukket verden, og da de voksne fik indblik i det, var der en stor generationskløft mellem de her grupper. Det er vi ude over i dag, hvor dét at kommunikere digitalt er så gængs for os alle sammen.

Men så meldte et nyt medie sin ankomst.    

Kap. 10: NationX slukkes - Facebook tager over

Som en del af den teknologiske udvikling, der ekspanderede i 00’erne, blev kommunikationsformerne mere mobile i form af smartphones, ligesom mobilnetværket blev stærkere. 

Men skelsættende for nutidens digitale kommunikation og offentlige debat, fandt en ny platform vej.

Nordjyllands første sociale medier web.00_16_11_01.Still007

Det lille hvide F omkranset af et kornblåt banner kom fra USA til Danmark i 2008, hvor hjemmesiden blev lanceret på dansk. Og på kort tiltrak det nye sociale medier brugere i tusindvis og danskerne bliver familiære med de opadvendte tommelfingre.

- Jeg var én af de første, der kom på Facebook, for jeg skulle jo ind og tjekke konkurrenten. Jeg blev virkelig skuffet og vred. Tænk at noget så kluntet og grimt kunne stjæle medlemmer fra mig. Det var bare en blå bjælke, og man kunne intet, husker Martin Bay Pedersen om den blå konkurrent.     

Men sideløbende med at Martin Bay Pedersen smugkiggede på Facebook, fik de amerikanske medie fat i danskernes medievaner. 

Det blev starten på slutningen for det nordjyske, sociale medie.

- Facebook var den eneste grund til at NationX blev lukket ned. Medlemmerne forsvandt fra NationX. Jo flere features, de (Facebook, red.) fik, jo mere frustreret blev jeg. Udviklingsmæssigt kunne de meget mere end jeg kunne ene mand.

quote Det var som at flytte fra et barndomshjem: Man kigger lige bagud og så trykker man på knappen.

Martin Bay Pedersen

Også Malene Charlotte Larsen var én af de første på Facebook, og kalder det et ”afgørende punkt” i udviklingen – og afviklingen – af de danske sociale medier.

Den voksne gruppe tog først den meidet til sig og skrev, "hvad de havde på hjertet".

- Og så skete der pludseligt en massevandring, hvor alle børn og unge også kom på Facebook, siger medieforskeren.

Fordi Facebooks logo lyste op på stadig flere mobil- og computerskærme, endte NationX og Arto med til sidst at blive et forladt digitalt sted.

- Da de danske børn og unge massevandrede blev stederne blandt andet kaldt en efterladt virtuel kirkegård. Få blev hængende tilbage, og det var typisk dem, der ikke var medlem af “mainstream.”

Efter i et år at have kigget Facebook over skulderen besluttede Martin Bay Pedersen, at tiden var inde til at logge ud for sidste gang.

- Det var rimelig udramatisk, jeg slukkede bare serveren. Jeg sad ikke med tårer i øjnene, det havde jeg været igennem.

- Men da jeg forinden skrev ud på NationX, at jeg ville lukke siden, kneb jeg måske en tåre. Det havde været en stor del af mit liv. En æra var slut. Det var som at flytte fra et barndomshjem: Man kigger lige bagud og så trykker man på knappen.

Beslutningen var definitiv og starten på et nyt kapitel for Martin Bay Pedersen. Men alligevel har han tit spekuleret på, om NationX kunne have overlevet.

- Jeg har da haft søvnløse nætter. Men hvis det skulle have fortsat, skulle vi ikke satse på det samme som Facebook, for man kan ikke hamle op med sådan en mastodont. Måske kunne NationX have eksisteret i dag.

Efter både Martin Bay Pedersen og størstedelen af de danske unge ‘kiggede over’ over på Facebook, blev de hængende. 

quote Facebook er blevet til et sted “man ikke kan slippe for”, men det er på andre platforme, man deler personligt indhold.

Malene Charlotte Larsen

Noget forsvandt

I dag er det blå sociale medie suverænt det blandt danskerne målt på dagligt brug. Hele 77 procent af befolkningen har en profil og 65 procent af danskerne over 12 år er på Facebook dagligt.

Men især blandt unge fylder Facebook mindre og mindre.

Modsat tidligere, hvor mediebruget var centreret om få digitale universer - hvor man kunne som ung nordjyde være helt sikker på at møde “alle” på NationX - er unges tilstedeværelse på sociale medier i dag spredt ud over mange forskellige mødesteder. 

quote Hvis kommunikationen foregår på Facebook, er man afskåret fra det. Der er mange problemer i, at Facebook har sat sig så massivt på danskernes brug

Malene Charlotte Larsen, medieforsker på Aalborg Universitet

- Langt de fleste er til stede på mange platforme, som de indretter efter eget behov. Et eksempel er SnapChat, som opfylder ét behov, og her foregår den her lidt intetsigende kommunikation i retning af "hvad laver du?", som vi kan huske fra NationX. Og de polerede billede findes på Instagram, fortæller Malene Charlotte Larsen.

- Facebook bruges primært til koordinering af hverdagen via grupper eller messenger. Facebook er blevet til et sted “man ikke kan slippe for”, men det er på andre platforme, man deler personligt indhold.

Youtube, Tik-Tok og Snapchat er i dag unges foretrukne medier (DR Medieforskning, 2020). Men trods opblomstringen af mange forskellige sociale medier og et kludretæppe af mediebrug er noget også forsvundet i farten, mener Malene Charlotte Larsen.

- I gamle dag var det en kronologisk indholdssortering. Nu er det algoritmen, der bestemmer. Det var de gode gamle dage. Man kan godt savne, at det var brugerne, der satte rammerne. Den har vi ikke længere, siger Malene Charlotte Larsen.

Faktisk er der flere elementer i vores brug af medier, som bekymrer forskeren.

- Hvis vi tager et aktiv valg og vælger ikke at være på Facebook har man ikke lige så let adgang til informationer om eksempelvis kommune, foreningsliv, forældre eller fritid, siger Malene Charlotte Larsen, 

Hun mener, at det er en demokratisk udfordring, at platformen har patent på vigtige dele af den offentlige kommunikation. Derfor ville det "være befriende at få et brugervenligt alternativ",

quote Hvis man ikke skulle tænke i at tække annoncører og have mange delinger, kunne man måske skabe en platform, hvor vi har en anden demokratisk samtale.

Malene Charlotte Larsen, medieforsker på Aalborg Universitet

Men i praksis vurderer forskeren ikke, at dansk socialt medie har lyse udsigter.

- Jeg tror desværre ikke, det er realistisk, at vi ser et dansk alternativ. Det er svært at spå om fremtiden. De sidste ti år er jeg blevet spurgt om, hvornår det næste Facebook kommer. I og med at mediet sidder så solidt plantet på det her marked, tror jeg, det vil være svært. Lige som det er svært for en lille virksomhed at konkurrere mod Amazon.

Martin Bay Pedersen er ikke sikker på, at han skal med på en ny tech-rejse mod de sociale mediers fremtid. Det er til trods for, han i dag lever af at hjælpe andre med hjemmesideudvikling og kan kalde sig selv serieiværksætter.

- Arrh. Hvis jeg skulle lave noget nyt, skulle jeg hvert fald være sikker på min rolle. Skal jeg stå for klager, så er det nok "nej tak". Men jeg kunne godt overtales til at være med på sidelinjen som rådgiver, hvis idéen og ressourcerne var til det, siger Martin Bay Pedersen.

Tilbage i Herning har Martin Bay Pedersen stadig gode bekendtskaber, der stammer fra tiden med chat og gæstebøger. En gang imellem sker det også, han bliver genkendt som ”ham fra NationX”.

- Det er jo lidt fedt at have været med til at lave et socialt medie. Jeg møder jo folk, der kan huske NationX. Det er en virkelig fed ting at have lavet noget, som har berørt så mange mennesker. Det kan godt give mig et smil på læben.    

Se dokumentaren om NationX lige her:

Udarbejdet af: Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt

Udvikling: Kathrine Rothbøl Nørgaard