Det var en melding af de rigtig hårde, som ramte Gitte Nørgaard fra Thisted den 26. marts i år. Hun blev diagnosticeret med brystkræft.

- Man får benene slået væk under sig. Jeg har jo gået og været sund og rask i mange år. Og så får man lige, hvad der kan være en dødsdom, siger hun om den tidlige forårsdag, hvor hele hendes liv blev vendt på hovedet.

Under en uge efter diagnosen blev hun opereret på Aalborg Universitetshospital Syd. Lægerne fjernede en kræftknude fra hendes ene bryst. Men selvom kræftknuden var fjernet, skulle hun stadig vænne sig til en hverdag med sygdom, bivirkninger fra kemobehandling og – ikke mindst – masser af tanker og spørgsmål:

- Hvordan med arbejde og det hele? Hvordan kommer man igennem det? Praktikken i det, trætheden i forbindelse med den behandling man får, fortæller Gitte Nørgaard om tankemylderet.

Livsrummet skaber ro

Men blot få hundrede meter fra hospitalets kliniske gange og hvide kitler, kan kræftpatienter som Gitte Nørgaard skubbe behandlinger, kemokure og tanker på både fysisk og mental afstand.

- Vi kan snakke om vind og vejr eller strikkeopskrifter, fortæller Gitte Nørgaard om Kræftrådgivningen i Aalborg, som hun har benyttet sig af talrige gang under sit sygdomsforløb.

”Livsrummet” hedder bygningen også og har fået sit navn efter den atmosfære, som de 15 ansatte og op mod 60 frivillige gerne vil skabe i den arkitekttegnede rødstensbygning: Et pusterum for kræftpatienter og pårørende, hvor sofaerne er bløde og kaffen friskbrygget. Samtidig tilbyder de ansatte samtaler og rådgivning samt kurser i for eksempel makeup, når den naturlige hårvækst forsvinder hos patienter i forbindelse med kemobehandling.

Dog kan de fysiske rammer med hyggekroge, fælleskøkken og brugskunst også bruges til det, som Gitte Nørgaard ofte har brugt det til, når turen endnu en gang gik fra hjemmet i Thisted til behandling i Aalborg: Et pusterum til ventetid, hvor aviser og kaffekrus er indenfor rækkevidde.

Flytning fik afgørende betydning

Indtil 2013 havde Kræftrådgivningen i Aalborg, som hører under Kræftens Bekæmpelse, lokaler i Aalborgs midtby. Men i oktober det år flyttede Kræftrådgivningen ind i den nyopførte bygning, placeret i et villakvarter nogle få hundrede meter fra Aalborg Universitetshospital Syd.

Og det skulle få afgørende betydning.

- Med lidt over 7500 aktiviteter om året, så er der travlt, ja.

Sådan lyder Claus Weilgaards lynanalyse af aktivitetsniveauet i rødstensbygningen anno 2019. Han er leder af Kræftrådgivningen og har som sådan fulgt med i, hvordan antallet af personer, der hvert år træder ind ad døren hos dem for første gang, er steget markant siden før flytningen.

I 2012 havde Kræftrådgivningen 233 nye brugere. I 2018 var tallet seksdoblet – til 1346. En fremgang, som Claus Weilgaard ser på med blandede følelser.

- Man kan jo sige, at i den perfekte verden var vi her slet ikke. Så havde vi jo ’knækket canceren.’ Det har vi ikke, og så er det selvfølgelig positivt, at de mennesker, som har det behov, kommer herover, siger han.

Han er ikke et sekund i tvivl om, at flytningen har spillet en stor rolle i forhold til antallet af brugere. Med den nye placering – tæt på hospitalets kræftafdelinger – blev det pludselig markant nemmere for både patienter, pårørende og sommetider efterladte at benytte sig af Kræftrådgivningens tilbud.

Ser fremad

Gitte Nørgaard er i dag erklæret kræftfri, men hun har stadig et stykke vej i mere end én forstand, inden hun kan kalde sig ”tidligere kræftpatient.” Forude venter femten forebyggende strålebehandlinger.

Så rødstensbygningen i villakvarteret får nok lov at diske op med kaffe og plads til strikketøjet nogle gange endnu, når behandling og lange køreture til og fra det nordvestjyske skal fordøjes. Alligevel er det ikke svært at få øje på optimismen i hendes blik, da hun med grødet stemme siger:

- Jeg er blandt de heldige. Når det nu skulle være…