Mobile testenheder: Se hvornår de kommer til din by

Hver dag kommer Region Nordjyllands mobile testenheder til at være i forskellige byer, så både turister og lokale kan få en coronatest.

Fra mandag bliver det nemt for både turister og lokale at blive testet for coronavirus. For Regionen har oprettet fire mobile testenheder, nemlig biler med udstyr og personale, som bliver sendt ud til lånte lokaler rundt om i landsdelen.

Sådan ser planen for en af bilerne foreløbigt ud:

  • Mandag d. 22. juni: Løkken. Materielgården, Vrenstedvej 54, klokken 9-15.
  • Tirsdag d. 23. juni: Hirtshals. Endelig lokation og tidsrum fastlægges senere.
  • Onsdag d. 24. juni: Skagen. Den tidligere lægevagt, Hans Baghs Vej, klokken 9-15.
  • Torsdag d. 25. juni: Læsø. Byrum, 300 meter fra plejecentret, klokken  13.30-19.
  • Fredag d. 26. juni: Hals. Formentlig i hallen, men endelig lokation og tidsrum fastlægges senere.

I denne uge har Region Nordjylland sendt de mobile testenheder ud i tre dage for at teste dem. I dagene er der blevet testet op til 220 personer per dag. 

Det forventes, at den mobile testenhed, der tager ud i Nordjylland, kan teste op til 300 personer om dagen, men det afhænger også af, hvor mange der møder op, tidsrummet samt antallet af personale. 

Der kan være op til fem personaler afsted ad gangen. 

De tre andre mobile testenheder er på standby og kan sendes ud, hvis man pludselig oplever, at der er et område med særligt mange mennesker. 

Man behøver ikke at bestille en test ved en af de mobile testenheder, man kan blot møde op. Svaret på testen modtager man på sundhed.dk op til 72 timer efter testen er foretaget. 


Seneste nyt

fra Nordjylland