08:32

Regeringen præsenterede i dag sit forslag til en ny sundhedsreform. Den sløjfer regionerne og de fem danske regionsråd Video: Jesper Christiansen

Ny sundhedsreform: Flere læger og sygeplejersker - farvel til regionsråd

Farvel til regionsrådene og goddag til 160 nye læger og 2000 flere sygeplejersker. Det er nogle af de tiltag, regeringen i dag har fremlagt i deres bud på en sundhedsreform.

Der skal investeres 6 milliarder i en ny sundhedsreform, hvis det står til regeringen. Pengene skal gå til at oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, som bringer læger og sundhedspersonale tættere på borgerne. 

Samtidig nedlægges regionsrådene i 2020, og der oprettes i stedet fem sundhedsforvaltninger i de fem byer, hvor regionshusene ligger nu. Planen er, at regionsrådsformændene i første omgang skal være formænd for sundhedsforvaltningernes bestyrelser.

- Der er en udtalt mangel på nærhed i sundhedsvæsenet i dag, og mange skal rejse langt for behandling. Det vil vi gerne ændre på, lød det i dag fra statsminister, Lars Løkke Rasmusen (V) på regeringens pressemøde. 

Læs også Regionsrådsformand: - Frygter at miste kvalitet og nærhed

Flere læger og sygeplejersker

Regeringen vil åbne 21 sundhedsfællesskaber, hvor læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal arbejde tættere sammen. Sygehusene skal i denne forbindelse fungere som rådgivningscenter for kommuner og sundhedsfællesskaberne. 

- Til sundhedspersonalet kan jeg sige: I vil få flere kollegaer, for det er der brug for, sagde statsministeren i dag. 

Planen er at uddanne flere læger og sygeplejersker de næste år for at skaffe nok personale til sundhedshusene. I alt skal der uddannes 60 flere læger i 2019 og 100 flere i 2019. Derudover skal der i alt uddannes 2000 flere sygeplejersker inden 2022. 

Læs også Ny sundhedsreform: Så mange lokale folkevalgte skal styre dit sundhedsvæsen

Regeringen skal udstikke sundhedspolitikken

Hvis sundhedsreformen vedtages, så vil det ikke længere være regionernes opgave at bestemme sundhedspolitikken. Denne opgave vil i stedet ligge hos regeringen og folketinget, fordi regionsrådene vil blive nedlagt i 2020. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde til pressemødet i dag:

- Det er ikke fordi, de har fejlet, eller det er en dårlig idé med regioner, men udfordringerne har ændret sig, siden de blev oprettet.  

Men en øget centralisering er ikke vejen frem, ifølge Socialdemokratiet. Der er behov for at få flere - ikke færre - beslutninger lagt ud til folkevalgte uden for København:

00:30

Se interview med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Luk video

Regionerne står ikke kun for sundhedsområdet, men har også ansvaret for blandt andet den kollektive trafik. Fremover vil de øvrige opgaver udover sundhedsvæsenet blive fordelt mellem kommune og stat. 

På fredag vil regeringen præsentere de konkrete tiltag, der følger med sundhedsreformen.

Her er regeringens sundhedsudspil

  • Regionsrådene nedlægges
  • Sundhedsvæsen Danmark: En bestyrelse under Sundhedsministeriet skal styre sundhedsvæsenets økonomi
  • Fem sundhedsforvaltninger: De fem regionsbyer skal fremover huse hver deres sundhedsforvaltning.
  • 21 sundhedsfællesskaber: Der oprettes sundhedsfællesskaber omkring akutsygehusene. Hvert fællesskab varetager flere kommuner
  • Patientrettigheder styrkes: Patienter skal hjælpes videre, hvis de ikke får behandling inden for 30 dage
  • Garanti til førstegangsfødende: En førstegangsfødende får fremover mindst to dage på hospitalet
  • Færre sygehusbesøg og indlæggelser
  • 6 milliarder investeres i reformen
  • Flere praktiserende læger: 160 nye uddannelsespladser oprettes inden 2020
  • Flere akutberedskaber: 10-15 flere akutberedskaber oprettes 
  • Landsdækkende lægevagt: Fremover skal man ringe 113, hvis man bliver akut syg eller har brug for vagtlæge
  • Nye sundhedshuse
  • Digitale løsninger skal fungere på tværs af landsdelene
  • Opgaver skifter hænder: Regionernes opgaver fordeles mellem kommuner og stat
  • Flere sygeplejersker: Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker inden 2022

Kilde: TV2

Se debat fra tirsdag aften om nedllæggelsen af regionsrådet:

06:08

I sin nye sundhedsreform foreslår regeringen, at regionerne bliver fjernet.

Luk video