SIFA uddeler knap 200.000 kroner til klubber
Foto: Torben Hedemose
SIFA uddeler for sidste gange penge fra Lind Puljen. Fonden afvikles herefter - men SIDA fortsætter som hidtil.
Den aalborgensiske idræts fællesorganisation SIFA deler samlet set 196.500 kroner fra Lind Puljen ud til 20 klubber.
Hver enkelt donation er på 2.300-20.000 kroner. Modtagerne er:
Aalborg Basket 2005
Cykelglæden
Falcon BMX
Gandrup Sportsklub
Gudumholm Idrætsforening
GymAalborg
Hals Golf Klub
Holtet Idrætsforening
IF for Handicappede i Aalborg
Lindholm Badminton Klub
Nibe Håndboldklub
Nibe Rideklub
Rideklubben Gauti
Rideklubben St. Restrup
Snorgaardens Rideklub Langholt
Sportskarate.dk
Sportsrideklubben for Klarup
Aalborg Billard Klub
Aalborg Fægteklub
Aalborg Volley
Pengene skal bl.a. gå til boldpumpe, dommerstole, fægtebukser, kæpheste, motorer til kørestole til kørestolsfodbold, romaskine, sadler og snookerbord.
Fonden lukkes - men TV Bingo fortsætter
Uddelingerne er de sidste portioner af en idrætsfond, som ægteparret Rikke og Peter Lind i 1980’erne testamenterede en del af deres formue til og som SIFA fik til opgave at administrere.
- Siden 1988 har vi hvert år uddelt penge til sportsmateriel og -udstyr, dygtiggørelse i ind- og udland, træner- og lederuddannelse og deltagelse i internationale arrangementer. Pengene fra arven er nu – ganske som det var hensigten – brugt og derfor afvikler vi fonden endeligt, fortæller SIFA-formand Ole Nielsen.
SIFA fortsætter med at uddele penge til Aalborgs idrætsklubber via overskuddet fra SIFAs TV Bingo.
- Takket være usvækket interesse for at deltage i SIFAs TV Bingo vil vi også til næste år være i stand til at uddele et betragteligt beløb. Proceduren bliver den samme som hidtil: Begrundet ansøgning med budget. Der er nogle praktiske ting, vi skal have på plads i den forbindelse, men vi forventer, at næste ansøgningsfrist vil være omkring 1. april 2022, fortæller Ole Nielsen.