Magnus og Kristian rejste Europa rundt i 2022: Her tager de aldrig tilbage til.


Over fire måneder rejste de to unge nordjyder Magnus og Kristian Europa rundt i bil. De kom igennem 25 lande og gav deres bud på, hvordan man som ung nordjyde oplever de forskellige lande. Her er deres favoritter og fiaskoer.

Favorit landet og den mest positive overraskelse


Det var ikke en nem beslutning, men valget faldt alligevel på Italien som favorit destination. Her fik drengene set alle de store seværdigheder i Rom, Det Skæve Tårn i Pisa og Pompeji.

Der var så meget at opleve, at landet fik seks ud af seks mulige 🎯 for oplevelserne. Både seværdighederne, fodbold, aktiviteter og især et bad i varme kilder imponerede, men det var alligevel noget andet, der gjorde det største indtryk.

ROADTRIP - Italien
Foto: Privatfoto

Der var dog et andet land, der var en tæt konkurrent til Italien. For Rumænien var turens store overraskelse. 

Her var drengene så positivt overrasket over hovedstaden Bukarest, at de kaldte det turens mest overraskende by. De var på forhånd skeptiske overfor Rumænien på grund af landets ry som et Europas fattigste, men især byens arkitektoniske skønhed overraskede dem.

ROADTRIP - Rumænien
Foto: Privatfoto


Her skal vi aldrig tilbage til


Mens mange danskere ynder at tage til Tyrkiet på solferie, er det for Magnus og Kristian blevet turens dårligste oplevelse.

Korruptionen og snyderiet i landet er det, de taler mest om, når de fortæller andre om deres tur, og ingen af dem har rigtig lyst til at tage tilbage til Tyrkiet - måske til Istanbul eller Kusadasi, men ikke til det sydlige Tyrkiet.

ROADTRIP - Tyrkiet

Det var dog et land med masser af oplevelser, så her fik Tyrkiet topkarakterer.


Turens bedste øl


I hvert eneste land på turen købte drengene den lokale øl og vurderede den på deres øl-indeks, hvor pris og smag var afgørende.

Generelt faldt øllene i drengenes smag, så ingen øl scorede under tre, mens hele tre øl fik topkarakterer. Hvilke øl du skal på jagt efter, kan du se her:

Tyrkiet

ROADTRIP - Tyrkiet
Foto: Privatfoto

Bulgarien

ROADTRIP - Bulgarien
Foto: Privatfoto

Polen

ROADTRIP - Polen
Foto: Privatfoto

Så dyrt blev det


Da drengene kørte ind i Danmark igen efter fire måneders roadtrip, ramte de turens 25. land. Da de tog afsted regnede de med at nå omkring 30 lande, men blandt andet på grund af krigen i Ukraine, måtte lande droppes for denne gang.

Budgettet for turen med hotel, diesel, oplevelser, mad og drikke var på 200.000 kroner, og drengene endte tilsammen med at bruge 157.536 kroner og holdt sig dermed fint indenfor budgettet.

ROADTRIP - Tyskland

 

Drengenes gode råd


Især to ting var vigtige for, at drengene kunne gennemføre deres tur.

For det første ville de ikke have undværet bilen, som gav dem en stor frihed i at komme rundt til de ting, de gerne ville se. Selv mener de, at de undervejs ville være blevet trætte af planlægning af toge og busser, og de slap også for snyderi og forhandling om taxapriser.

Bilen, Magnus og Kristian kørte i, var sponsoreret.
Bilen, Magnus og Kristian kørte i, var sponsoreret.
Foto: Privatfoto

Foruden bilen var også makrelmadder en sikker vinder. For at spare penge klarede nordjyderne sig flere steder med medbragt mad, så der var flere penge til andre ting.

Undervejs erhvervede de sig også et toastjern, så der kunne laves billigt mad på turen.

Vil du gerne læse mere fra turen rundt i Europa og måske få gode råd og idéer til en rejse i det nye år, kan alle artiklerne findes her.

Artiklen er skrevet af Laura Winther Møller.