Blokade ved skiferboring

Søndag morgen dannede en gruppe demonstranter en blokade foran skifergasboringen ved Dybvad.

Søndag morgen mødte en gruppe demonstranter op ved skiferboringen nær Dybvad. Her blokerede de for, at de ansatte på det franske olieselskab Total kunne møde på arbejde.

Borgerne er utilfredse med, at Total skal bore efter skifergas på dansk jord. Protesterne mod boringen har været i gang i 260 dage.

- Vi synes, det er helt forkert, at der skal udvindes skifergas her i Nordjylland. Det er en kæmpe risiko at tage i forhold til vores fremtidige grundvand. Og så føler vi ikke, at politikerne lytter. Derfor protesterer vi, siger demonstranten Sigurd Jakobsen.

Sagt forenklet skal man, når man udvinder skifergas, pumpe vand fyldt med kemikalier ned for at sprænge skiferlagene dybt nede i jorden.

- Men man ved egentlig ikke, hvor det kemikaliefyldte vand bliver af nede i jorden. Vi frygter at det kommer til at gå ligesom erfaringen fra USA viser. Altså at det forurener grundvandet, siger Sigurd Jakobsen.

Politiet blev tilkaldt og var fremme ved boringen 08 søndag morgen. Her fik de stoppet blokaden.


Skifergas i Nordjylland

def_thumb,50_percent,default_thumb

play Regeringen lukker for boringer efter olie- og gas på land

default_thumb

play Minister om skifergasdebat: Vigtigt, at vi bliver klogere

Skifergas, Dybvad

Skifergasprotest på museum

skifergas

Ø, Å, R og SF: Drop skifergasboringer til solen brænder ud

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland