Det er næppe gået nogens øre forbi, at ”mågesangen” de senere år er tiltaget en del, specielt i havnebyerne, men faktisk over hele landet. Nogle steder er generne så voldsomme, at Naturstyrelsen har givet tilladelse til afskydning af måger, også uden for den sædvanlige jagttid. Det betyder, at mange måger må lade livet som følge af, at hver fugl synger med sit næb.

Vildtforvaltningsrådet er ikke meget for, at måger nu er jaget vildt i byerne. Ifølge rådet er det langt fra alle de måger, der bliver skudt, der reelt er til gene for nogen eller noget.

Men sagen er altså, at måger er voldsomt generende for nattesøvnen. Og ligesom man gør, hvad man kan for at dæmpe støj fra byggerier, trafik, byliv og andet – på samme måde er det nødvendigt at betragte støjen fra mågerne. Vi er nødt til at prøve at gøre noget ved det. De mange måger gør livet surt for de mennesker hvis nattesøvn slutter ved solopgang – til en koncert af mågeskrål.

Mågerne er en forureningskilde, ikke i kraft af deres fugleklatter, men i kraft af støj. Og af respekt for de mennesker, der generes, må der gøres, hvad gøres kan. Det er ikke sikkert, afskydning er selve løsningen. Men indtil andre brugbare alternativer er på plads, må vi slippe jægerne løs på de hvide skrighalse. Ikke fordi vi har noget imod måger. Men fordi vi har noget imod dårlig nattesøvn.