Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tall Ships Races: Efterskolevenner bytter sommerens fester ud med livet til søs

Fra venstre er William Bargsteen Nyborg, Jonas Pipper, Andreas Bjerre Mentz og Theodor Ramsing, der alle nu befinder sig på LOA i gang med dette års Tall Ships Races.

Når de plejer at se hinanden, handler det mest om fest og druk - men nu er fire gamle værelseskammerater fra Ranum Efterskole gået ombord på træskibet LOA for at få 14 dage sammen under Tall Ships Races 2022.

En lang bustur, 35 grader og udsigten til knap 14 dage til søs. 

Det var, hvad der bød fire gamle værelseskammerater fra Ranum Efterskole, da de søndag morgen ankom til Antwerpen i Belgien. 

Her skulle de påmønstre det aalborgensiske træskib LOA for at deltage i dette års Tall Ships Races. 

- Det er surrealistisk at være her. Det, jeg mest tænker på, er, hvordan livet til søs bliver, nu når jeg har hørt så meget om vagtplaner og køjepladser, siger 18-årige Andreas Bjerre Mentz, der er afsted med blandt andre 18-årige William Bargsteen Nyborg. 

- Jeg forventer, det bliver hårdt arbejde og anderledes end normal ferie. Det bliver en arbejdsferie og ikke en badeferie, siger han. 

Der er 31 med ombord på LOA fra Antwerpen, og der er plads til 32. Første dag på skibet gik med introduktioner og at lære hinanden bedre at kende. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Ideen kom fra far 

De er trainees på slutspurten mod Aalborg, som er Tall Ships Races endelige destination. Ræset begyndte i Esbjerg og har på de 40 deltagende skibe omkring 1500 besætningsmedlemmer. 

-  Vi håber, at få en fed oplevelse sammen, som vi kan kigge tilbage på længe, siger Andreas Bjerre Mentz. 

Drengene kom med i Tall Ships Races via Andreas Bjerre Mentzs far, som har været med til at restaurere LOA i sin tid. Da de hørte om muligheden gennem ham, slog de til. 

Drengene bor langt fra hinanden og plejer næsten kun at ses til fest og druk, men nu ville de skabe en oplevelse, som kan samle dem på en anden måde - og som måske minder lidt om efterskolelivet. 

- Vi er ikke gode til at få lavet ture eller weekender sammen, så 14 dage, hvor vi kan få den her oplevelse sammen, bliver det hele værd, siger Andreas Bjerre Mentz.

18-årige Andreas Bjerre Mentz har aldrig rigtigt prøvet kræfter med at sejle - men han er glad for vand og er en habil dykker. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Tall Ships Races 2022

  • Det er sjette gang, Aalborg er vært for The Tall Ships Races. Byen har tidligere været vært i 1999, 2004, 2010, 2015 og 2019.
  • 40 af verdens smukkeste sejlskibe lægger til kaj i Aalborg fra 4. til 7. august.
  • Der er cirka 1500 besætningsmedlemmer med på skibene.
  • Aalborg Kommune har sendt 100 unge trainees med fra Antwerpen til Aalborg. Det er lykkedes med hjælp fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond, Den Danske Maritime Fond, Hempel Fonden og Dampskibsselskabet Norden A/S.
  • Aalborg forventer omkring 750.000 besøgende under The Tall Ships Races 2022.
  • I 2022 besøger The Tall Ships Races følgende byer: Esbjerg, Harlingen i Holland, Antwerpen i Belgien, inden de slutter i Aalborg.


Kilde: Aalborg Kommune


100 nordjyske trainees

Drengene var ikke de eneste, der påmønstrede deres skibe søndag. 100 unge trainees fra Nordjylland tog turen til Antwerpen for at komme med til Tall Ships Races - og det at være trainee er ifølge skipper på LOA, Anders Rieck Sørensen, noget, der ruster de unge: 

- Udover, at de får en fantastisk oplevelse, får de opbygget noget selvtillid og finder ud af, at de godt kan arbejde sammen med andre, fordi de får nogle helt andre roller på skibet, siger han. 

18-årige William Bargsteen Nyborg har været på sejlerlinjen på Ranum Efterskole - alligevel havde han aldrig stiftet bekendtskab med så stort et skib som LOA før. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Derudover bliver de unge udsat for lidt af hvert. 

- De fleste bliver søsyge på et eller andet tidspunkt, men så får vi dem bygget op igen med god kost, og bagefter får de den fedeste tur, selvom de har været syge, siger Anders Rieck Sørensen. 

Søsyge og højder

Turen er dog heller ikke helt uden bekymringer for de fire kammerater. 

- Jeg er lidt bekymret for søsyge, for jeg har ikke prøvet at være ude på vandet i så lang tid, men ellers tror jeg nok, det skal gå, siger William Bargsteen Nyborg. 

- Jeg er lidt nervøs for at komme op i riggen på grund af højderne, siger Andreas Bjerre Mentz. 

Alle ombord på LOA skal bidrage via en såkaldt vagtplan. Nogle skal gøre rent, andre skal lave mad, imens nogle skal styre og ordne sejl - og så skiftes de. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Forventningens glæde 

Mandag skulle skibene videre fra Antwerpen, hvor de havde været i nogle dage. Og selvom natten havde været hård for de fire efterskolevenner, hvor flere lagde sig og sov på dækket på grund af varmen, så var humøret højt inden afgang. 

- Der går nogle dage, inden vi rigtigt kommer ud på det store hav, men det glæder vi os til, siger William Bargsteen Nyborg.

- Der skal en indsats til

Andreas Bjerre Mentz

Men selvom dagen i Antwerpen mest havde stået på afslapning og instruktioner, så har drengene også nået at spekulere på, hvad de vil få ud af turen. 

- Der skal en indsats til - ligesom på efterskolen. Vi bestemmer selv, hvorvidt det bliver en fed tur. For vil du have noget ud af det, så må du også lægge kræfter i, siger Andreas Bjerre Mentz. 

LOA var et af de første skibe til at forlade havnen i Antwerpen med de resterende skibe bagefter. De forventer at ramme Aalborg midt i næste uge. 

Der var omkring 850.000 besøgende til Tall Ships Races i Antwerpen. 


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”