Vinden skaber problemer: Flere skibe melder afbud til Tall Ships Races
Foto: Jens Skriver Steffensen
Stormvejr og maskinproblemer forsinker flere skibe. Fem skibe i klasserne C og D har meldt helt afbud til Tall Ships Races 2019.
Vejret kan vi, som bekendt, ikke styre. Det har fem skibe, der havde planer om at deltage i denne udgave af Tall Ships Races, måtte sande efter et kraftigt stormvejr.
- Vi har fem små skibe i klasserne B, C og D, der har meldt afbud. Derudover er flere klasse A-skibe forsinket, siger Søren Thorst, Eventchef i Aalborg Event.
Skibene har på vejen til Aalborg mødt så kraftigt stormvejr, at de har valgt at vende om.
- Skibet Lille Bjørn har ligget i læ ved Samsø, så det når først frem senere, siger eventchef i Aalborg Event, Søren Thorst.
Afbuddene kommer ikke til at have indvirkning på konkurrencen eller oplevelsen langs havnefronten, forsikrer arrangørerne
- Umiddelbart vil jeg ikke vurdere, at det kommer til at betyde så meget for gæsterne. De vil stadig have indtryk af at, der ligger store, flotte sjelskibe langs Aalborg Havn, fortæller Rikke Dahl Jensen, projektkoordinator i Aalborg Event.
Forsinket på grund af maskinproblemer og vejret:
Klasse A:
Alexander Von Humboldt II (D)
Pogoria (PL)
Har meldt afbud:
Klasse B:
Die Zwillinge (D)
Jolie Brise (UK)
Klasse C:
Akela (RUS)
Klasse D:
Urtica (PL)
Zryw (PL)