Arbejdsulykke i Hanstholm: Morsingbo måtte skæres fri

En 19-årig mand fra Mors blev natten til tirsdag fanget i et lastrum på en fiskekutter.

Der var masser af blå blink på havnen i Hanstholm natten til tirsdag. Ved 02-tiden gik alarmen, og meldingen lød på en arbejdsulykke.

Det skriver LimfjordUpdate.dk.

Det viste sig, at en 19-årig mand fra Mors var ved at laste is på en fiskekutter, da han pludselig fik det ene ben i klemme i noget udstyr. Her blev han fastklemt, og måtte skæres fri.

Han blev efterfølgende kørt til tjek på sygehuset i Thisted. Manden slap med en forvredet knæ.

Både Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen er blevet orienteret om hændelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland