Foto: Per Frank Paulsen

Cyklist dræbt i højresvingsulykke

Tirsdag formiddag påkørte en lastbil en cyklist i Thisted. Cyklisten omkom på stedet.

En cyklist mistede tirsdag formiddag livet i en højresvingsulykke i Thisted. Det fortæller vagtchef Carsten Henriksen, Midt - og Vestjyllands Politi.

Ulykke skete ved Ringvej-Østerbakken krydset i Thisted.  Lastbilen kørte ad Ringvejen mod øst. Da den drejer til højre ved Østerbakken, påkørte lastbilen en cyklist, der omkom på stedet.

Vejen Østerbakken er helt spærret på grund af ulykken.

Lige nu udføres der tekniske undersøgelser ved ulykkesstedet.