FC Thy - Thisted Q er i pokalfinalen
Foto: Michael Lyck Poulsen, TV MIDTVEST
Thy Thisted Q kvinderne kæmpede sig lørdag til en sejr i deres første kamp i kvindernes bedste liga.
Fodboldkvinderne fra FC Thy - Thisted Q har onsdag aften kvalificeret sig til pokalfinalen, hvor de endda får hjemmebane.
Med en 1-0 sejr onsdag aften over KoldingQ er FC Thy - Thisted Q klar til årets pokalfinale.
Målscorer i sejren blev Rikke Dybdahl, og scoringen faldt allerede efter syv minutter. Kvinderne fra Thy dominerede første halvleg, mens sejren blev kørt hjem på vilje i 2. halvleg.
Det er helt vanvittigt, vi fighter simpelthen røven ud af bukserne. Det er et eventyr, som ikke vil slutte. Det er kæmpestort for klubben. Vi startede projektet for tre år siden, hvor vi var den bløde mellemvare i 1. division, og nu bliver vi nummer fire i ligaen og står i en pokalfinale.
Torben Overgaard, cheftræner for FC Thy - Thisted Q.
- Det er helt vanvittigt, vi fighter simpelthen røven ud af bukserne. Det er et eventyr, som ikke vil slutte. Det er kæmpestort for klubben. Vi startede projektet for tre år siden, hvor vi var den bløde mellemvare i 1. division, og nu bliver vi nummer fire i ligaen og står i en pokalfinale, siger cheftræner for FC Thy - Thisted Q, Torben Overgaard, til TV2 Nord.
Finalen bliver spillet allerede på lørdag klokken 15.30 i Thisted på Lerpytter Idrætsanlæg, og modstanderen er FC Nordsjælland. Det er første gang i klubbens historie, at FC Thy - Thisted Q har spillet sig i pokalfinalen.
- FC Nordsjælland er helt sikkert store favoritter, men vi vil gøre alt, og vi har jo også fansene i ryggen, siger Torben Overgaard.