Flere penge til hjemvendte veteraner i Thisted

Regeringen har uddelt seks millioner kroner til forsøg med bedre integration af veteraner. De penge får blandt andet Thisted Kommune del i.

Thisted Kommune får del i de midler, minister Ole Birk Olesen udmønter til bedre integration af veteraner i lokalområder.

Det skal blandt andet gøres ved etablering af mødesteder og sociale tilbud i Thisted Kommune.

- Regeringen er bevidst om udfordringerne på veteranområdet, og det er vores ambition at give veteranerne en hjælpende hånd til livet og omstillingen efter udsendelse, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse  , der glæder sig over, at Thisted Kommune nu får mulighed for at etablere et nyt mødested for veteraner.

I alt fire kommuner er blevet udvalgt til en forsøgsordning, der skal give danske veteraner en hjælpende hånd, når de vender tilbage til deres lokalsamfund. Thisted, Skive, Fredericia og Faaborg-Midtfyn får til sammen seks millioner kroner til etableringen af lokale aktivitets- og mødesteder for veteraner og deres pårørende. 


Seneste nyt

fra Nordjylland