Linea flyttede hjem til Thy: - Jeg havde det som en sømand, der ikke var på havet
Foto: Martin Bech Knudsen / Aalborg Stift
Linea Fonfara har boet i storbyer både i Danmark og i udlandet. Men det var, som om der manglede noget. Først da hun flyttede hjem til Thy, faldt brikkerne på plads.
Se “Eftertanke” om tid nederst i artiklen. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.
Linea Fonfara beskriver Vesterhavet som sin ældste ven. En ven, der altid har været der, og som med sin brusen har beroliget hende og givet hende tid til eftertanke.
Derfor var der også en helt særlig følelse, der blev pakket med i flyttekasserne, hver gang Linea Fonfara flyttede nye steder hen. En følelse af længsel, som hverken Aarhus, Hamborg, København eller Amsterdam har kunnet opfylde.
- Jeg har været vildt glade for at bo alle de steder, og jeg synes, at byer kan noget magisk og har en puls. Men jeg har længtes efter naturen, siger den 31-årige journalist.
Hun oplevede, hvordan hun i hver by søgte noget, der mindede om hjemstavnen. Natur, vand - og ikke mindst ro.
- De steder, jeg bedst kunne lide at være inde i byerne, var ikke rigtigt by. Jeg havde det, som om jeg havde sat min sjæl i pant ude ved havet, siger Linea Fonfara.
Vesterhavet gør en ydmyg
Som 30-årig tog Linea Fonfara springet og flyttede hjem til Thy. Helt præcist til Lodbjerg lige midt i naturen. Som mange andre i området er hun startet som selvstændig, og når hun ikke arbejder, går hun lange ture i nationalparken og bader i Vesterhavet.
- Jeg har det bare helt vildt godt her. Jeg bliver den version af mig, jeg bedst kan lide, når jeg er her i naturen. Vesterhavet fjerner ikke alle ens bekymringer, men når man ser ud i horisonten og hviler sit blik i noget uendeligt, så bliver man ydmyg, og man bliver mindet om, at man bare er et lillebitte menneske, siger Linea Fonfara.
- Herude hilser man på hinanden
Også sognepræsten i Tømmerby-Lild Pastorat, Julius Bang Holst, er vendt tilbage til hjemstavnen i Thy med sin familie efter at have boet i Aarhus.
Han var glad for livet i Aarhus, men fællesskabet og nærværet i Thy kan være svært at hamle op med for en storby.
- I storbyen er man nødt til at passere en masse mennesker på gaden og bare ignorere dem, fordi man ikke kan rumme alle de indtryk. Herude hilser man på hinanden - og man hilser også på dem, der kører i bilerne, selvom man ikke nødvendigvis kan se, hvem det er, siger Julius Bang Holst.
- Man bærer altid Thy indeni
At Linea Fonfara ville bosætte sig i Thy allerede som 30-årig, havde hun ikke set komme. Hun havde forestillet sig, at hun skulle være dobbelt så gammel. Men et højskoleophold og frivilligt arbejde i området, hvor nogle af barndomsvennerne allerede havde slået sig ned, fik hende overbevist.
- Når man kommer fra Thy, at det svært helt at flytte herfra. Man bærer altid Thy indeni, fordi naturen her er så storslået. Da jeg ikke boede her, havde jeg det som en sømand, der ikke var på havet - jeg savnede det.
Nu tvivler hun på, at hun nogensinde skal væk fra Thy igen, og hun er glad for, at hun lyttede til længslen i hjertet.
- Hvis man bruger tid på at længes efter noget andet, så tror jeg, at man skylder sig selv at finde ud af, om man skal tage hen, hvor man har lyst til at være, i stedet for at gå med en splittelse indeni. Hvis man hele tiden ønsker sig et andet sted hen, er man jo ikke til stede, der hvor man er, siger Linea Fonfara.
Se “Eftertanke” om tid lige her. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.