Lykønskninger strømmer ind til Aalborg Håndbold
Foto: Bertram Bailey.
Det var vilde scener, som udspillede sig efter kampen, da Aalborg Håndbold lørdag sikrede sig en finaleplads i dette års Champions League. Efter en højdramatisk affære vandt nordjyderne med 28-26 over det tyske storhold Magdeburg.
Det er verdensklasse!
Mindre kan ikke beskrive det, som Aalborg Håndbold i dag leverede foran 20.000 tilskure, mens hele “verdenspressen” måbende så til i Lanexx Arena. Aalborg Håndbold slog på sensationel vis Magdeburg med 28-26, som er sidste års vindere og storfavoritter til igen at løbe med titlen.
Men nej nej. Sådan leger man ikke med de gamle rutinerede Aalborg-spillere. Henrik Møllgaard sagde efter kampen, at selv spillerne var paf over det, der skete i de vanvittige spændende 60 minutter. Aalborg er klar til finalen i morgen klokken 18.00, og det er så fortjent. Og det var også mere end direktør Jan Larsen kunne bære. Han tudbrølede, da han kiggede op på de mange Aalborg-fans og måtte straks ud bag ved for at trække lidt luft ind.
Og apropos fans, Køln er klædt totalt i rødt, og hvilken fantastisk opbakning. Først fest i et par timer med fællessang og så fanmarch gennem Køln til kampen hvor Aalborgs fans var i klar overtal. Og det var kun "9000 Aalborg", man kunne høre overalt. De 1000 fremmødte har en kæmpe andel i, at Aalborg nu står i finalen. Og ved i hvad? De tager pokalen med hjem, for som de spillede i dag, kan de slå alle.
Efter kampen er der kommet massevis af lykønskninger til holdet fra blandt andet håndboldekspert Rasmus Boysen og håndboldtræner Allan Heine. Vi har samlet nogle af lykønskningerne herunder:
Det er så vild en præstation af Aalborg Håndbold, vinder 28-26 over de forsvarende mestre fra Magdeburg.
— Allan Kuhn (@allankuhn9000) June 8, 2024
Aalborg spiller Champions League finale i morgen mod enten Barcelona eller Kiel👍
Masterplan ✨
— Allan Heine (@AllanHeine) June 8, 2024
Masterpiece ✅
Mastercoach ⭐️
What a game 😱🤩 #ehfcl #aalborghaandbold #mastercoach #masterplan #masterpiece pic.twitter.com/AJqGp6ZjIj
Aalborg Håndbold. Just impressive. Cologne strikes again!#handball #ehfcl
— Rasmus Boysen (@RasmusBoysen92) June 8, 2024
Sikke en kamp af vores gutter fra Aalborg Håndbold👏🚩
— Lasse Frimand Jensen (@borgmesteraak) June 8, 2024
Vi glæder os så “maje” til finalen i morgen 😉#vierAalborg #aalborghåndbold pic.twitter.com/npC3P5Phed
Samtidig er den dramatiske kamp også noget, som trækker overskrifter i de tyske medier. Vi har samlet et udplug herunder:
Sportsavisen Kicker skriver:
- Drømmen om fire titler ødelagt: Aalborg river SC Magdeburg væk fra Champions League-finalen
Bild skriver:
- Magdeburg fejler i Champions League-semifinalen.
TV-stationen ARD skriver:
- Magdeburgs drøm braser mod Aalborg
Die Welt skriver:
- "Meget skuffet og trist" - SC Magdeburg formår ikke at nå deres store drøm