Markante ændringer og lukninger på skoleområdet i Thisted

Hele fem matrikler lukkes helt - flere andre berøres også.

Både lærere, pædagoger og andre ansatte på folkeskolerne i Thy har netop fået præsenteret et væsentligt ændret skolekort fremover.

Fem skoler lukkes helt - andre flyttes der rundt på allerede fra skoleåret 2024/25 er der lagt op til.

Det har den nordvestjyske kommune netop offentliggjort.

Forklaringen er såre simpel: Færre børn.

- Vi er også klar over, at det er en plan, som her og nu vil betyde ændringer mange steder, siger direktør på området i kommunen, Lars Sloth.

Beslutningen er dog endnu ikke truffet endeligt, men aftenens offentliggjorte planer, er grundlaget for det politiske oplæg som Thisteds lokalpolitikere tager fat på allerede på mandag.

Fakta

Følgende skoler lukkes:

Vestervig skole

Bedsted skole

Koldby skole

Hannæs-Østerild – Vesløs og Østerild afdelingerne.


Følgende ændringer i 0.-6. klasse:

Østre 0.-6. klasse flyttes til Tingstrup Skole


Følgende ændringer i overbygningen:

Tingstrup overbygning flyttes til Østre.

Hannæs-Østerild Skoles Vesløsafdeling flyttes til Østre Skole

Hanstholm Skoles overbygning flyttes til Østre Skole

Rolighedsskolens Rolighedsklasser (7.-10. kl.) flyttes til Østre Skoles Flexklasser.

Det politiske oplæg fra budgetforhandlingerne i efteråret var, at der skulle spares ni millioner.

Derfor bliver skolerne i Thisted i fremtiden på færre adresser.

Thisted Kommunes folkeskoler varierer i dag i størrelse fra 50 elever til 522 elever, og syv skoler eller har færre end 100 elever. 

Det er det, man vil ændre på, siger Lars Sloth.

- Vi står med en bunden opgave. Med den foreslåede model får vi fremtidssikret strukturen for folkeskolen i Thy, så der ikke hele tiden hersker usikkerhed om de små skolers eksistens, siger Peter Larsen (V), formand for Børne- og Familieudvalget.

Planenerne sparer kommunen for over 15 millioner kroner.

- Alle er bedst tjent med, at vi får skabt ro, siger han og fortæller at de 6,5 millioner kroner, der er tilbage når besparelsen skulle være ni millioner, vil gå til geninvesteringer i skolerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland